Gå til hovedindhold

Nye sclerosebehandlinger på vej

22. marts 2013
Kort fortalt
Ny medicin står i kø for at komme ud på det europæiske marked i år. Der er blevet ansøgt om markedsføringstilladelse til fire nye behandlinger til patienter med attakvis sclerose, og særligt på tabletfronten sker der en del

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Det er højest sandsynligt kun et spørgsmål om kort tid. Altså inden den næste sclerosemedicin godkendes i Europa. For 2013 bliver nemlig et af de helt store år, når det gælder godkendelsen af ny sclerosemedicin. Ikke færre end fire produkter – tre tabletbehandlinger og en infusionsbehandling - ligger og venter på grønt lys til at blive sendt på gaden hos den europæiske lægemiddelsmyndighed, EMA (European Medicines Agency).

Første tablet på trapperne

Den første tablet som ventes godkendt, er den tablet der i september sidste år blev godkendt i USA under navnet Aubagio, og som indeholder stoffet terifluonomid. Midlet tilhører lægemiddelvirksomheden Sanofi og er udviklet ud fra et medikament, der hedder leflunomid, som bruges til behandling af leddegigt. Terifluonomid har en dæmpende effekt på immunsystemet, og man mener, at det reducerer mængden af aktive lymfocytter i blodet, som er med til at trigge scleroseattakker.

Farligt for gravide og leversvækkede

Tabletten skal tages én gang om dagen, og er cirka lige så effektiv som interferon og Copaxone. Fordelen er, at man som ved alle tabletbehandlinger slipper for at skulle tage indsprøjtninger. Bivirkningerne ved Terifluonomid kan være diarré, kvalme, hårtab, rygsmerter, influenzalignende symptomer og leverproblemer. Derfor skal lægerne tjekke patienternes leverfunktion løbende, og da stoffet også kan risikere at give fosterskader, skal man kunne fremvise en negativ graviditetstest og tage prævention for at få tabletten. Kravet om effektiv prævention gælder også for mænd, da behandlingen muligvis kan skade sædcellerne.

Kendt psoriasismiddel

Den næste tablet som også ventes godkendt her i foråret er BG-12 fra Biogen Idec, som indeholder stoffet dimethylfumarat. Virkningsmekanismen er ikke fuldstændigt klar, men man mener, at dimethylfumarat påvirker immunforsvaret og måske også har en beskyttende effekt i forhold til skader på hjernen og rygmarven. I sjældne tilfælde kan det give en kraftig reduktion i antallet af hvide blodlegemer. Stoffets helt store force er, at dimethylfumarat i mange år har været brugt som psoriasismiddel, og derfor er bivirkningsprofilen grundigt kendt. Det betyder dog ikke, at medicinen ikke har bivirkninger. Den mest almindelige er rødmen og blussen i ansigtet, som forekommer hos cirka en fjerdedel, mens kvalme, diarré og luft i maven forekommer sjældnere. Til gengæld kan tabletten, der formentlig skal tages to gange dagligt reducere den årlige attakrate med omkring 50 procent, hvor midler som interferon og Copaxone ligger omkring 30 procent. Mange spår, at dimethylfumarat bliver et af de førende sclerosemidler i fremtiden.

Beskytter nervecellerne

Den tredje tablet er laquinimod fra firmaet Teva. Laquinimod skal tages en gang om dagen, og som det er tilfældet med de andre tabletter, er virkningsmekanismen uklar. Men laquinimod påvirker også lymfocytterne og dæmper immunforsvaret. Tabletten postuleres desuden at have en såkaldt neuroprotektiv effekt, det vil sige beskytter nervecellerne i et eller andet omfang. Effekten ligger ifølge de seneste offentliggjorte resultater på lidt over 20 procents reduktion af attakraten, det vil sige en lidt dårligere effekt end interferon og Copaxone, men giver måske en bedre beskyttelse af nervecellerne. De mest almindelige bivirkninger er ondt i ryggen, hovedpine og leverpåvirkning. Hvornår midlet ventes godkendt har ikke rigtigt været fremme, udover Teva har ytret forhåbning om en gang i løbet af året.

Infusionsbehandling

Den sidste nye sclerosebehandling er midlet Alemtuzumab, der skal markedsføres under navnet Lemtrada. Alemtuzumab er en infusionsbehandling, der gives over tre-fem dage én gang om året. Stoffet har allerede været godkendt som leukæmimedicin, men den medicin har Genzyme, der står bag præparatet, nu trukket ud af markedet for at satse fuldt og helt på sclerose. Alemtuzumab er et antistof, som angriber lymfocytterne og monocytterne, de celler man mener ansvarlige for de ødelæggende betændelsesprocesser ved sclerose. De indledende forsøg med Alemtuzumab viste rigtigt gode resultater sammenlignet med betainterferonpræparatet Rebif med en reduktion af den årlige attakrate på cirka 75 procent. Det har dog ikke været muligt at reproducere de resultater i to større undersøgelser, og nu regner man med, at Alemtuzumab kan reducere attakraten med 50-55 procent i forhold til behandling med betainterferon.

Alvorlige bivirkninger

Alemtuzumab har desuden nogle ret kraftige og alvorlige bivirkninger. Vigtigst er, at behandlingen medfører en øget risiko for infektioner og at 15-20 procent af patienterne får sygdomme i skjoldbruskkirtlen. I sjældne tilfælde ser det desuden ud til, at behandlingen kan give sygdom i blodpladerne, en alvorlig nyrebetændelse og kræft i skjoldbruskkirtlen. Behandling med Alemtuzumab var oprindelig tænkt som en behandling, der skulle gives tidligt i sygdomsforløbet for at standse sclerosen, men på baggrund af bivirkningsprofilen er det usikkert, om det vil blive godkendt som en førstevalgsbehandling. Hvornår – og om i det hele taget – midlet kommer på markedet foreligger der ingen spådom om, men Genzyme har også en ansøgning om godkendelse liggende hos EMA.

Flere midler optimerer behandlingen

Formand for Scleroseforeningens forskningsudvalg og overlæge på Rigshospitalets scleroseklinik Finn Sellebjerg er generelt glad for, at der kommer nye præparater på markedet.

”Jo flere præparater vi har at vælge imellem, jo mere individualiseret behandling kan vi tilbyde vores patienter. Det middel, der er godt for den ene, er ikke nødvendigvis det bedste for den anden. Når vi får en bredere palet af muligheder, kan vi give en mere optimal behandling af den enkelte,” siger Finn Sellebjerg.

Spørgsmålet er så om de nye midler godkendes som såkaldte førstevalgsbehandlinger, som interferon og Copaxone er i dag eller som andenvalgsbehandlinger som det i øjeblikket er tilfældet for Tysabri og Gilenya - den eneste godkendte sclerosetablet til dato.

”Det afhænger i høj graf ad præparaternes bivirkningsprofil. Det er noget det europæiske lægemiddelagentur bestemmer, og deres bestemmelse følger vi så herhjemme,” siger Finn Sellebjerg.

Danske patienter blandt de første

Midlerne vil dog ikke straks være at finde på hylderne i Danmark efter, at de godkendes til markedsføring. Myndighederne skal først have udarbejdet behandlingsvejledninger og frem for alt også fastsat en pris for produkterne.

”Det er en proces, der kan tage flere måneder, men den er ikke til at komme udenom, og generelt er myndighederne her i Danmark hurtige til at reagere, når ny medicin godkendes i Europa. Så selvom der går noget tid, vil de danske patienter forhåbentlig være nogen af de første, der får gavn af de nye produkter, når de kommer på markedet,” mener Finn Sellebjerg.

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.