Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Nye lokaler til scleroseklinikken på Glostrup Hospital
d. 27 februar 2012

Sclerosebehandlingen samles på Glostrup Hospital, så patienter kun skal komme ét sted

Den nye sclerosetablet Gilenya kræver en del plads, fordi de patienter, der får den, skal ligge til observation seks timer efter indtagelsen af den første. Det samme kræver infusionen med Tysabri, og indtil nu har de patienter, der skulle have en af de to typer medicin på Glostrup Hospital været indlagt på andre afdelinger end scleroseklinikken.

To klinikker sammen
Nu har scleroseklinikken imidlertid fået nye lyse større lokaler, så dermed samles al behandling til sclerosepatienter på ét sted på hospitalet. Scleroseklinikken er desuden flyttet sammen med Klinikken for Synsnervebetændelse, som er en meget almindelig lidelse hos mennesker med sclerose.

Flere fordele
Jette Frederiksen, professor, overlæge og leder af Scleroseklinikken er specialiseret i synsnervebetændelse, og hun glæder sig over de nye faciliteter, som giver flere fordele:
”Sammenflytningen af de to klinikker giver en bedre koordinering i de tværfaglige teams. Vi har god plads til patienter i kørestol, kan bedre holde samtaler under private rammer. Og så er det ikke mindst blevet lettere for patienterne at deltage i vores mange forskningsprojekter, hvor vi afprøver ny medicin, der er under udvikling,” siger Jette Frederiksen.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy