Gå til hovedindhold

Ny selvhjælpsbog af kvinde med sclerose: Glad med vilje

1. januar 2016
Kort fortalt
En ny selvhjælpsbog handler om at blive glad med vilje. Den er skrevet af Rikke Hedehus, en 44-årig kvinde med sclerose, der ønsker at inspirere andre til at blive mere bevidste om alt det ubevidste, der foregår i tanker og sind - og hvordan vores såkaldte 'mindset' påvirker, hvordan vi har det.
Thumbnail  Kan man blive glad og få et godt liv med vilje? Ja, mener Rikke Hedehus fra Skørping. På trods af udfordringer som sclerose, skilsmisse og smalhals er den 44-årige mor til to og fleksjobber gået hele vejen fra modløs til i dag at se sig selv som en ’mirakelmagnet’. Det er der kommet en veloplagt og tankevækkende bog ud af: ”Find glæden - du vælger selv dit mindset” lyder titlen på bogen, som netop er blevet udgivet på forlaget Frydenlund. - Hvad er det for en bog, du har skrevet?

”Det er en personlig beretning, men skrevet på en sådan måde, at den kan bruges som en selvhjælpsbog. Med det mener jeg, at jeg har forsøgt at vælge ordene sådan, at de først og fremmest skal være til inspiration for andre. Jeg ønsker først og fremmest at inspirere andre til at blive mere bevidste om alt det ubevidste, der foregår i vores tanker og sind, og til at reflektere over, forholde sig til og tage mere ansvar for vores tanker – eller mindset, om du vil. Og når det er vigtigt, er det, fordi det er forudsætningen for at leve sit liv ud fra muligheder i stedet for begrænsninger. ”

Ord kan begrænse os

”Mange af os bruger ord uden at være bevidste om det. Prøv omvendt at lægge mærke til vores kære politikere, og hvordan rigtig mange af dem bruger ord på en meget bevidst – og manipulerende – måde. Men det er jo nøjagtig lige så vigtigt for alle os andre, hvad det er for en retorik, vi bruger. Det gælder i forhold til vores kommunikation med andre og med os selv. Det er ikke lige meget, hvad vi render rundt og siger, eller hvad vi render rundt og tænker, og her er vi nødt til at starte med os selv, ” mener Rikke Hedehus og uddyber: ”Ord kan være med til at begrænse os. Ord er i vores tanker, så vores tanker kan være med til at begrænse os. Omvendt kan de også være med til at skubbe os i gang igen. Hvis vi er i en tilstand, hvor vi føler, at vi er gået i stå, så kan vi gennem tankerne skubbe os i gang igen. Så ord kan begrænse os, men ord kan også hjælpe os videre i livet igen.” 

- Sclerose er bare et ord, siger du i din bog. Hvad mener du med det?

”Med det mener jeg, at de følelser og tanker, jeg oplever, meget nemt kommer til at handle om, at det også er, fordi jeg har sclerose. Men hvis jeg går rundt og sætter ’sclerose’ foran alle mulige ting, så begrænser jeg mig selv til det. Hvis jeg siger, at et eller andet kommer til at tage mig længere tid, eller at det nok er bedre, at nogle andre gør det, fordi jeg har sclerose, så trækker det mig ned og dræner mig for mere energi. Hvis jeg derimod lader ordet sclerose ude af ligningen og bare nøjes med at sige, at lige nu er jeg faktisk lidt træt, og det kunne være, at jeg lige skulle tage den med ro og sætte mig et øjeblik, så trækker det ikke mere energi ud af mig.” Rikke fortsætter:”Det er fint nok at give os en diagnose, men det forklarer jo ikke, hvordan vi lærer at leve med et givet livsvilkår. Livsvilkår er en slags generel betegnelse, og for mig er det mere frugtbart at anskue sclerose som et livsvilkår, ligesom alt muligt andet også kan anskues som livsvilkår. På den måde bliver det mere klart, at det er op til mig, hvordan jeg forholder mig til mine livsvilkår, og hvor meget jeg lader dem fylde.”

Balancen mellem offer og kriger

Når man bliver sat i en situation, hvor det føles, som om livet har valgt noget for én, som man ikke har lyst til, så har man ifølge Rikke grundlæggende to strategier, man kan vælge mellem, og som forholder sig til hinanden som yderpoler: Man kan vælge at blive offer eller man kan vælge at blive kriger. Ingen af dem er dog særlig konstruktive. ”Offerrollen bliver man typisk ikke meget mere glad af. Og krigeren løber tør for energi på et tidspunkt. Det er i hvert fald min oplevelse. Mellem de to yderpoler er der så balancen, og det er op til hver af os at finde netop vores balance. Og kunsten i det her, det er at turde være hudløst ærlig over for sig selv. For der er ikke nogen af os, der er stærke, medmindre vi ved, hvor vi er svage,” mener Rikke og forklarer: ”Det handler om at forholde sig ærligt til, om de tanker og strategier, jeg – måske ubevidst – har valgt mig, nu også er hensigtsmæssige for mig. Er det nu også det, der på det følelsesmæssige og tankemæssige plan virker bedst for mig, at jeg har besluttet, at jeg vil ned og træne tre gange om ugen? Det kan godt være, at jeg styrketræner kroppen, men hvis jeg hver eneste gang, jeg står på løbebåndet, pisker mig selv med, at jeg simpelthen er nødt til at gøre det her, fordi jeg ellers bare bliver mere syg, så er det da ikke særlig konstruktivt. Så ville det måske være bedre for mig, at jeg lagde mig derhjemme, lavede en gang afspænding og fik ro på tankerne og følelserne. For så tror jeg på, at så kommer også lige så stille glæden og lysten til at vælge ting positivt til her i livet, også nogle ting, som man måske er nødt til at vælge på grund af nogle fysiske begrænsninger, men som man rent faktisk alligevel får en glæde og en tilfredshed ved.”

Mirakelmagnet

”Kunsten, især når livet er svært, det er at få ”forkert” vendt til ”rigtigt”. Det er det, der er essensen i at være en mirakelmagnet,” konkluderer Rikke. 

Ja, hvad er en mirakelmagnet?

”Jamen, som Albert Einstein siger: Der er to måder at leve på. Du kan leve, som om ingenting er et mirakel. Eller du kan leve, som om alt er et mirakel. Jeg har valgt det sidste. Jeg forsøger at leve, som om alting er et mirakel. Og hvorfor det? Fordi det klart er det sjoveste. For som jeg også skriver i bogen, så kan jeg jo ikke vide, hvordan mit liv og min sygdom vil udvikle sig, og det kan jo være meget skræmmende at tænke på. Altså hvis jeg forestiller sig en masse worst case-scenarios. Så er det da langt federe at forestille sig det bedste, at give sig selv lov til at tro på og håbe på det bedste. Ingen ved jo, hvad der kommer til at ske, så hvorfor ikke tro på det bedste og have det sjovt undervejs. Hvorfor ikke tillade sig at nyde livet og frygte mindre?”

Lige nu

Undervejs i bogprojektet fik Rikke to voldsomme attakker, der i ugevis fratog hende gangfunktionen og satte sig på synet. På spørgsmålet om det aldrig fik hende til at tvivle på projektet, slår Rikke en høj latter op: ”Jo, totalt! Og selvfølgelig! Den første tanke, jeg fik, da jeg blev ramt i benene her i sommer, det var da, at nu var jeg nok nødt til at stoppe det hele og opgive projektet. Men så fandt jeg ro i at tænke, at denne bog jo som alt andet vil være et øjebliksbillede. Det gælder også, hvilken fysisk tilstand jeg er i og tager udgangspunkt i på et givet tidspunkt. Men samtidig er den en opmuntring og en inspiration til, hvordan man kan give vitaminer til sin mentale tilstand. Og det er to forskellige ting i min verden. Det at være begrænset er ikke det samme som at føle sig begrænset. Som Nick Vujicic, der er født uden arme og ben og skal have hjælp til selv at komme op i sin kørestol, siger:  “Fear is the biggest disability of all. And will paralyze you more than being in a wheelchair.”

Frygten

Frygten eller rettere spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre at leve med og på trods af frygten, udgør på mange måder en klangbund fra først til sidst i bogen. For frygt og sclerose er som hinandens tvillinger: ”Kunsten i det her med at leve med sclerose er på mange måder kunsten at leve med frygten. For vi ved ikke, hvornår der sker en forværring. Vi ved ikke, hvor vi er i morgen eller om en uge. Der er en altid lurende frygt til stede hos os alle. Så hvordan kan man leve med frygten? Det er det, vi hver især må finde ud af.”

Våbenhvile

En af måderne forfatteren bevidst søger at tøjle frygten på, er at nægte at være i kamp med sin krop. Våbnene er for længst nedlagt, og i stedet for krig har hun erklæret sin krop kærlighed, ligesom fredelige termer som immunsystem konsekvent foretrækkes frem for immunforsvar. For andet er ikke til at holde ud: ”En af de måder, jeg har fundet ro på, det er at holde op med at være i krig med min krop. Det er frygteligt at føle sig i kamp med sin egen krop, at være uvenner med sig selv. Det er noget af det mest destruktive, jeg overhovedet kan tænke på, hvis jeg ikke kan føle mig tryg ved min egen krop. Jeg vil føle mig tryg ved min egen krop, så det har jeg besluttet at gøre. Og at holde op med at være vred på den, tilgive den, for jeg har kun denne ene krop, vi er uadskillelige, og vi skal holde hinanden ud hele livet som et gammelt ægtepar. Vi kan lige så godt vælge at få det bedste ud af det.” ”Find glæden – du vælger selv dit mindset” har fornemt fået forord af en af Danmarks fremmeste sundhedsforskere, Bobby Zachariae, mens Brita Løvendahl, direktør for Sclerosehospitalerne i Ry og Haslev, har skrevet efterord. Bogen udgives af forlaget Frydenlund, og du kan læse mere om bogen og købe den her
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.