Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Ny dokumentar om livet med en kronisk sygdom
d. 14 maj 2012

I dokumentarfilmen "Tro Håb Kærlighed og En Kronisk Sygdom," møder vi fire unge kvinder, som fortæller ærligt og medrivende om livet med sclerose

Nete har mødt manden i sit liv, de har stiftet familie, og nu skal de giftes, men under overfladen lurer angsten for, hvad hendes kroniske sygdom bringer med sig.

Irske Katie er uddannet journalist og tidligere havde hun en arbejdsuge på op til 60 timer. Diagnosen tvinger hende imidlertid til at tage et valg. Arbejde eller helbred.

Louise er inde på Aalborg Sygehus og få sin månedlige medicin, men denne gang får hun en barsk besked: Der er alvorlige bivirkninger ved hendes medicin.

Sine var blot 17 år, da hun fik sin datter Victoria, da hun også får diagnosen sclerose, føler hun, at hun skal være "verdens bedste mor" for at kompensere. Mød fire unge kvinder som har det til fælles, at de har den kroniske sygdom sclerose, og de tør at fortælle ærligt om deres liv med sygdommen.

Klik her og se filmen

Ærligt portræt af livet med en sclerose

"Jeg har forsøgt at portrættere, hvordan det er at leve med en krop, som ikke kan det, man gerne vil. Filmen skal give et indblik i nogle af de psykologiske processer, der knytter sig til at miste de drømme, man havde for fremtiden, fordi kroppen pludselig ikke kan det, man havde planlagt," siger instruktør Mathilde Louise Stenild Brejner.

Kvinderne fortæller om de ting, som optager dem mest, nemlig; rollen som mor, at få skub i karrieren, parforhold og det at leve med en krop, som ikke kan det, man gerne vil. Filmen er et miks af videodagbøger, som kvinderne selv har filmet, og dybdegående interviews. Der er knyttet en hjemmeside til filmen, hvor man kan læse mere om kvinderne og se filmen. 

Find hjemmesiden på: scleroseforeningen.dk/trohaabkaerlighed

Pressekontakt Lotte Skou Hansen træffes på tlf. 33 13 01 48 eller mobil 28 57 79 45.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy