En sjælden risiko for påvirkning af leveren ved behandling med lægemidlet ocrelizumab betyder, at Lægemiddelstyrelsen nu opfordrer læger til ekstra kontrol. Professor vurderer, at leverpåvirkning er sjælden.
Fra 1. juli 2026 er reglerne for sygedagpenge ændret som en del af beskæftigelsesreformen. Formålet er at gøre systemet enklere og lade kommunerne fokusere mere på borgere med længerevarende eller komplekse sygdomsforløb.
De mange spændende oplæg, interviews og forskningspointer fra Forskningsspejlet skal ikke kun være for dem, der deltog til arrangementet den 28. september 2026. Derfor lancerer vi nu en podcast, hvor alle oplæg og interviews fra dagen er tilgængelige på lyd.
Kan ændringer i cellernes arvemateriale være med til at forklare, hvorfor sclerose gradvist forværres? Kan en struktur i hjernen fortælle mere om sygdommen? Og kan en dragt med elektriske impulser hjælpe mennesker med stivhed og ukoordinerede bevægelser? På Forskningsspejlet 2026 fortalte forskere om deres fund og de spørgsmål, de stadig søger svar på.
De europæiske lægemiddelmyndigheder anbefaler, at midlet ocrelizumab godkendes til børn og unge over 10 år, der lever med attakvis sclerose. Anbefalingen kommer efter positive resultater i et større studie af lægemidlet, der i forvejen er godkendt til voksne i Danmark.
Foreningens overordnede ledelse varetages af Hovedbestyrelsen, og de forskellige udvalg arbejder med bestemte områder.
I anden halvdel af 1990’erne bliver den første sygdomsmodificerende medicin, betainterferon, tilgængelig for danskere med sclerose. En af dem er Marianne Hviid, der begynder på medicinen i 1997. Det er et år, hvor det meste er i bevægelse for Marianne og hendes mand Lasse Nielsen.
Opstillingen til Ungeudvalget er slut, og der er fredsvalg i år. Her kan du se de valgte til Ungeudvalget.
KLUMME: Halleluja for et større fokus på overgangsalderen i disse tider. Men for én, der endnu ikke er gået ind i fasen, bliver det en meget stor og farlig ting, der truer lige om hjørnet. Sådan har klummeskribent Amalie Nebelong, 42, det. For hun er bekymret for, hvad det kommer til at betyde for hendes sclerosekrop, der lige nu er i balance efter at have været så farligt meget igennem.
Sidsel Rosengreen, 43, kan 100 procent takke sin egen indsats for, at hun har fået det lidt bedre, efter overgangsalderen slog hendes sclerose ud af kurs. Hundredvis af forskningsartikler og utallige møder med læger skulle hun igennem, før hun kunne lægge en plan for sig selv, som har gjort en forskel. Men hun er frustreret. For det er langt fra alle kvinder i overgangsalderen med sclerose, der har hendes ressourcer, som hun siger.
60-årige Mette Munk lever med sclerose og står i dag på den anden side af overgangsalderen. Men hun mindes tydeligt, hvordan hun under overgangsalderen oplevede en skrøbelighed, hun ikke var vant til, og som var svær og ensom for hende at håndtere. Her mindes hun tiden, hvor lægerne blot mente, det var hendes sclerose, der uprovokeret blussede op – ingen nævnte overgangsalderen som mulig grund.