Gå til hovedindhold

Ny app giver dig oversigt over tilgængeligheden i Danmark

23. juni 2016
Kort fortalt
Når man lever med fysiske begrænsninger som følge af eksempelvis sclerose, kan man bruge lang tid på at undersøge tilgængeligheden for de steder, man gerne vil besøge. En ny app fra Dansk Handicap Forbund vil gøre det lettere at få overblik over Danmarks tilgængelighed.
Thumbnail Kan jeg komme ind med kørestol, rollator eller hvis jeg er dårligt gående på Jensen’s Bøfhus, på Nationalmuseet eller Den Sorte Diamant? Og er der handicaptoilet? Den nye app ”Lige adgang” fra Dansk Handicap Forbund vil give dig svar på graden af tilgængelighed ved disse og mange andre steder i Danmark.  App’en indeholder en række af Danmarks restauranter, caféer, museer, hoteller, kroer og andet kulturliv, og det er meningen, at brugerne anmelder disse steders tilgængelighed efterhånden, som de besøger dem. Senere vil der også komme dagligvarebutikker, praktiserende læger, tandlæger og benzintanke på app’en.  Appen er gratis og tilgængelig på App Store og Google Play. Du kan se en video om, hvordan du bruger app’en her.  Opfordringen fra Dansk Handicap Forbund er simpel: Gå ud og hyg jer og anmeld så mange steder som muligt! 
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.