Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Negativt CCSVI-studie fra USA
d. 18 august 2011

Amerikansk forskergruppe mener ikke, at forsnævrede vener er relateret til sclerose

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Meningerne om, hvorvidt den italienske læge, Paolo Zambonis teori om, at der er en sammenhæng mellem veneforsnævringer og sclerose er delte, men nu har nej-siden fået endnu en tilslutning.
En forskergruppe fra Dallas har fundet samme forekomst af veneforsnævringer hos raske kontroller som hos patienter med sclerose. De konkluderer derfor, at CCSVI ikke er specielt relateret til sygdommen.

Samme frekvens
Forskergruppen undersøgte 18 patienter med sclerose og 11 raske kontroller, der matchede patienterne i køn og alder. Patienterne blev undersøgt i forhold til de fem kriterier Zamboni har sat for CCSVI med ultralydsscanning, og resultatet var, at man hos fire patienter og hos fire af de raske kontroller fandt et af de fem kriterier opfyldt.

Kritikere afviser studiet
Hos de patienter, der havde et af CCSVI-kriterierne var sygdommen hverken værre eller bedre end hos de patienter, der ikke opfyldte nogen af kriterierne. Det får forskerne til at konkludere, at der ikke er nogen sammenhæng mellem CCSVI og sclerose.
Tilhængere af CCSVI-teorien mener dog, at studiet er alt for lille til, at man kan konkludere noget som helst.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy