Gå til hovedindhold

Nanopartikler kan måske snyde immunforsvaret

3. december 2012
Kort fortalt
Amerikanske forskere har udviklet en metode for at kunne forhindre det immunangreb, der sker i sclerose. Metoden, der blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Biotechnology i november, har indtil nu kun været afprøvet på mus.

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Sclerose kan måske forhindres ved brug af nanopartikler i kroppen. Det mener amerikanske forskere, der har vist, at nanopartiklerne kan holde en scleroselignende sygdom i skak hos mus. De vil nu gå videre og afprøve metoden på mennesker, men der er lange udsigter til, at metoden kan bruges som reel behandling, siger formanden for Scleroseforeningens forskningsudvalg, Finn Sellebjerg, neurolog og overlæge på Rigshospitalet.

Mekanismen bag

Men først en forklaring på metoden. Hos raske mennesker er det sådan, at når en immuncelle dør så udsender den kemikalier. Kemikalierne tiltrækker specifikke celler fra immunsystemet, kaldet makrofager, som spiser den døende celle og aflever den til milten. Små bitte portioner af proteiner fra den døende celle bruges til at regulere immunforsvaret, så det virker som det skal.

Nanopartikler kan hjælpe

Man har tidligere kunnet behandle sclerose-lignende sygdom hos mus ved at udnytte denne mekanisme til at dæmpe immunsystmets reaktion på myelin – den fedtskede som beskytter nervefibre og som ødelægges ved sklerose. Behandling med celler er imidlertid meget kompliceret, og forskerne har nu udviklet nogle nanopartikler, det vil sige nogle helt bitte små partikler, der kan gå ind og udnytte denne mekanisme, så immunforsvaret ikke ser myelinet som et fremmedelement.

Selektiv behandling

Fordelen ved en sådan type behandling i modsætning til de behandlinger, der er på markedet, er at de allerede eksisterende behandlinger undertrykker hele immunforsvaret, mens man med nanopartiklerne kun regulerer den del, der angriber myelinet. Dermed er patienten mindre udsat for andre infektioner og har mindre risiko for at udvikle cancer. Samtidig er nanopartiklerne lette at producere og laves af et materiale, der allerede er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder til andre formål.

Virker på mus

Forskerne har vist, at metoden virker på mus, der havde fået en sygdom meget lig attakvis sclerose, og det lykkedes at holde dyrene attakfri i 100 dage, hvilket forskerne mener bør svare til mange år hos mennesker. Finn Sellebjerg advarer dog mod at tro, at der er tale om en metode, som snart kan bruges på mennesker.

”Det er en spændende metode, men desværre ser vi tit, at der er en hel masse, der kan lade sig gøre hos mus og rotter. En sjælden gang i mellem bliver det så til en behandling hos mennesker, men det kræver mange års forskning, inden det er en mulighed.”

Måske vejen frem

Finn Sellebjerg mener dog, at der er tale om en meget spændende idé.

”Det er snedigt at bruge nanopartikler, og man kan absolut ikke udelukke, at det kan blive en behandlingsmetode, selvom det stadig er meget eksperimentelt. Lignende tiltag har dog indtil nu ikke har kunnet vise særligt fantastiske resultater hos mennesker, fordi det er teknisk vanskeligt at gå ind og pille selektivt i immunforsvaret. Men måske er nanopartiklerne vejen frem,” siger Finn Sellebjerg.

Skal afprøves på mennesker

Forskerne mener også, at nanopartiklerne vil kunne bruges til andre autoimmune sygdomme som for eksempel type 1-diabetes, fødevareallergi og astma, og de planlægger nu nogle såkaldte fase 1-forsøg med den nye teknologi for at se, om mennesker overhovedet kan tåle nanopartiklerne.

Læs mere om forskningen her

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.