Gå til hovedindhold

Næste bjerg skal bestiges

24. august 2015
Kort fortalt
Cykelnervens årlige tur i Alperne er afsluttet. Nu skal holdkaptajnerne finde nye ryttere, der kan indsamle midler til forskning i sclerose i 2016. Og netop fundraising er det sværeste bjerg at bestige, siger holdkaptajn fra Aalborg, Per Holst Rasmussen
Thumbnail

Som holdkaptajn står man overfor en række udfordringer, når et nyt hold skal stille til start. De helt rigtige ryttere skal findes, og der skal laves fundraising- og træningsstrategier. Til gengæld er der også en forventning om mange gode timer sammen med andre engagerede cykelentusiaster.

Per Holst Rasmussen er en af Cykelnervens holdkaptajner, og han har været med på både første og andet år. Nu er han igen parat til at samle et stærkt hold, der kan indsamle midler til forskning i sclerose i 2016. Og hans ambitioner er høje.  

”Mit håb for 2016 er, at vi kan stille med et hold på tyve entusiastiske cykelryttere, som vil få en lige så god oplevelse, som 2015-holdet har haft,” siger Per, der første år stillede med tre mand – og i år med ti.

Det sværeste bjerg

Pers bedre halvdel har sclerose, og det var derfor naturligt for ham at være med i Cykelnerven. Men han har også et helt grundlæggende ønske om at være med til at gøre en forskel, der hvor han kan.

”Den største udfordring bliver at finde ryttere med et godt netværk, idet fundraising-delen er det sværeste bjerg at bestige. Når vi først kommer til cykeldelen, så starter alt det sjove og hyggelige med fælles træningsture og oplevelser,” siger Per.

Sidste år samlede Per og hans hold 230.000 kroner ind til forskning i sclerose. 

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.