Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Nærmere et svar på kvindemysteriet

Fedme i skolealderen og færre børnefødsler er to mulige årsager til en betydelig del af den stigning, der er sket de sidste fyrre år i antallet af kvinder, der får sclerose. Det mener danske forskere

”Hvis vi lægger virkningen af sene børnefødsler og overvægt i teenageårene sammen, så begynder vi at have en forklaring på en betydelig del af den stigning, der er sket i antallet af sclerosetilfælde hos kvinder de sidste fyrre år.”

Sådan lyder det fra de to hovedkræfter i Scleroseregistret, den nuværende leder Melinda Magyari, der også er overlæge på Rigshospitalet og Nils Koch-Henriksen, lektor ved Aarhus Universitet, tidligere leder af Scleroseregistret og tidligere overlæge på Aalborg Universitetshospital. 

Hver især har de stået bag studier, der kan give os i hvert fald noget af svaret på, hvorfor risikoen for at få sclerose som kvinde næsten er fordoblet siden 1970´erne, sådan at dobbelt så mange kvinder som mænd nu hvert år diagnosticeres med sclerose.

Stigningen er ikke genetisk

Melinda Magyari har færdiggjort et tre-årigt ph.d.-studie, hvor hun ved hjælp af flere forskellige registre har sammenlignet leveforholdene hos 1.403 sclerosepatienter før de fik stillet deres diagnose med 35.045 raske kontrolpersoner. Ideen har været at sammenligne det fysiske og sociale miljøs betydning for risikoen for at få sclerose. Derfor har hun blandt andet kigget på om erhvervstype, uddannelsesniveau og boligforhold i ungdomsårene har kunnet forklare forskellen mellem mænds og kvinders risiko for at udvikle sclerose. Hun har også kigget på om antallet af hjemmeboende børn – hvad enten det er ens egne eller sammenbragte børn – antallet af aborter, fødsler og alder ved fødsel har nogen betydning ved at sammenligne kvinder med og uden en sclerose-diagnose.

”Den stigning, vi har set i antallet af sclerosetilfælde over de sidste godt 40 år, kan ikke være genetisk. Genetik kan ikke ændre sig så hurtigt. Derfor må det være ydre faktorer, det vi kalder miljøfaktorer, som har gjort, at personer, der ikke tidligere ville have fået sclerose, nu får det,” siger Nils Koch-Henriksen, der har været vejleder på Melinda Magyaris ph.d.-projekt om tesen bag projektet. 

Børnefødsler nedsætter risiko

Melinda Magyari fandt i sit studie, at boligforhold ikke betyder noget. Det gør andre sociale forhold heller ikke, og sygdommen rammer tilfældigt på tværs af alle samfundslag. Til gengæld fandt hun, at kvinder med sclerose havde haft færre eller slet ingen børnefødsler inden sygdommen sammenlignet med kvinder uden sclerose. Stigningen i antallet af kvinder med sclerose er også kommet samtidig med, at fødselstallet er faldet. Ifølge Melinda Magyaris studie nedsætter en børnefødsel risikoen for at få sclerose med cirka 45 procent.

Hormoner påvirker immunforsvaret

Man kan forestille sig, at grunden til færre fødsler hos kvinder med sclerose kan skyldes, at nogle, i tiden op til, at sygdommen bryder ud, mærker svage symptomer, for eksempel øget træthed, som kan påvirke lysten til graviditet. Melinda Magyari har derfor også undersøgt andre sociale forhold i årene før sygdommen bryder ud. Men her var der ingen forskel: Erhvervsarbejde, indtjening og etablering eller stabilitet af parforhold adskiller sig ikke fra forholdene hos kvinder uden sclerose i samme periode. Det tyder på, at den skjulte sygdom ikke spiller ind. 

Man kan også forestille sig, at bagvedliggende ukendte forhold både øger sandsynligheden for sclerose og nedsætter fertiliteten, men det tror Melinda Magyari dog ikke meget på. 

”Der er ikke flere kvinder med sclerose end uden, der bliver undersøgt for barnløshed,” fortæller hun og konkluderer derfor, at en graviditets beskyttende effekt højest sandsynligt er hormonelt betinget.

”Flere og flere studier viser også, at der sker en ændring af immunforsvaret i løbet af den hormonelle forandring, som gravidteten forårsager,” påpeger hun.

Børnefedme øger risiko

Samtidig findes der efterhånden flere undersøgelser, der tyder på, at også overvægt i barndommen øger risikoen for sclerose. Kassandra Munger fra Boston har sammen med Nils Koch-Henriksen og andre offentliggjort en undersøgelse, hvor de har gennemgået gamle skolelægejournaler på mere end 300.000 københavnske skolebørn fra 1930-1984. Ved samkøring med Scleroseregistret fandt de, at man har større risiko for at udvikle sclerose, hvis man har været overvægtig som barn. Og tendensen var særligt udbredt hos piger. For eksempel steg risikoen for at få sclerose senere i livet med 17 procent hos 12-årige piger for hver 5,4 kilo de vejede for meget. 

”Fedme i barndommen provokerer på en eller anden måde immunsystemet. Hormoner er også knyttet til fedtvævet – særligt hos piger – så de kan også meget vel spille en rolle her,” siger Nils Koch-Henriksen.

Hvilket leder begge forskeres tanker hen på de hormonforstyrrende stoffer, man også har set en stigning af i miljøet gennem de sidste fyrre år.

”De påvirker selvfølgelig også mænd, men mænd er måske knap så følsomme for den slags hormonforstyrrelser, som kvinder, der jo har et mere kompliceret hormonsystem. Så lægger vi tidlig fedme, graviditeter og måske hormonforstyrrende stoffer sammen, så har vi nogle ting, der kan forklare i hvert fald en del af stigningen i antallet af sclerosetilfælde hos kvinder,” er Nils Koch-Henriksen og Melinda Magyari enige om.

Ingen garanti

Begge forskere understreger dog, at man alligevel kan få sclerose, selvom man alle dage har været tynd, fået flere børn og generelt levet sundt.

”Man kan opsummere det på den måde, at hvis man undgår fedme i teenageårene og får sine børn i en tidlig alder, så har man større chance for at undgå sclerose. Men dermed ikke sagt, at det ikke kan ske. Generne har en stærk indflydelse på, om man får sclerose. Hvis en persons genetiske faktorer er stærke, kan man få sygdommen, selvom man ikke har været udsat for risikofaktorerne. Andre vil kun få sygdommen, hvis de udsættes for risikofaktorer,” siger Nils Koch-Henriksen, der forudser, at vi godt kan risikere at se endnu flere sclerosetilfælde hos kvinder.

”Der er endnu ikke noget, der tyder på, at tendensen er aftagende, og de risikofaktorer, vi peger på her, vil fortsat være til stede. Børn bliver ikke tyndere, og fødselstallet er stadig faldende, så der kan meget vel ske en yderligere stigning i antallet af kvinder, der får sygdommen,” mener Nils Koch-Henriksen. 

Og mysteriet er altså heller ikke løst endnu.

”Vi har belyst nogle af faktorerne, men der er endnu meget, vi ikke ved, så der er stadig brug for meget forskning på området,” siger Melinda Magyari, der forsvarer sin ph.d.-afhandling, som har været finansieret af Scleroseforeningens 25-øre indsamling, d. 27. maj.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy