Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Movia vil i dialog om kørestole
d. 25 januar 2012

Efter Scleroseforeningens historie om at chauffører ikke vil køre med nogle elektriske kørestole, har Movia sat fokus på problemet, og ønsker nu at komme i dialog med kunderne

Af Mathilde Louise Stenild Brejner

”Vi har ingen god forklaring på, hvorfor vi ikke kunne køre med Jørn Jørgensen. Derfor må vi sige, at der er sket en fejl,” siger Jens Peter Langballe, områdechef hos Movia.

Læs historien her

Nu vil Movia imidlertid gerne have klare linjer for, hvilke kørestole de kan køre med, og hvilke de ikke kan. Derfor skal der oprettes nogle nye faktasider på Movias hjemmeside, hvor man inden længe kan læse, om man har en kørestolstype, som selskabet ikke kan køre med.

Jørn fik besøg
Jørn Jørgensens kone Inge Bro Jørgensen henvendte sig til Scleroseforeningen, fordi selskabet Movia ikke ville køre med hendes mand i en handicapbus, som ellers er beregnet til at køre med handicappede. Efter Scleroseforeningen fortalte historien, har Jørn Jørgensen haft besøg af en teamleder, som kunne konkludere, at Movia normalt skal køre med en kørestol ligesom Jørn Jørgensen, hvor man kan betjene den elektriske kørestol fra ryglænet.

”I den konkrete sag, har vi lavet en udførlig kundetilladelse, og så arbejder vi på, at uddanne chaufførerne til at kunne betjene elektriske kørestole,” siger Jens Peter Langballe.

Kunder i manuelle kørestole
Jens Peter Langballe fortæller, at de elektriske kørestole ikke kan køres på trapper, og hvis de har en joystick på armlænet – eller er armlænsbetjente – så kan chaufføren ikke køre med kørestolen. Andre modeller skulle der altså ikke være problemer med at køre ombord i handicapbussen. Alligevel mener Jens Peter Langballe, at de manuelle kørestole egner sig bedst til transport, fordi de også kan køres op og ned ad trapper.

Movia vil gerne høre fra kunder
Movia vil gerne høre fra kunder, som har erfaringer, de gerne vil dele. Jens Peter Langballe fortæller, at der indtil nu har været kultur for, at chaufførerne ikke vil køre med elektriske kørestole, selvom de er hyret til at køre med handicappede i forskellige kørestole.

”Chaufførerne skal lære at betjene elektriske kørestole, som er betjent på ryglænet, og så skal de have en bedre forståelse for, at de skal fungere servicerende, så problemer forhåbentligt kan undgås i fremtiden,” siger Jens Peter Langballe.

Du kan sende en mail til Movia på flextrafik@moviatrafik.dk   og du kan snart læse mere på www. moviatrafik.dk

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy