Gå til hovedindhold

Mere patientinddragelse i sundhedsudspillet

9. september 2014
Kort fortalt
Sundhedsudspillet har kikkerten rettet mod kræft, diabetes, KOL og hjertekarsygdomme. Men det er også elementer i udspillet, som kan komme mennesker med sclerose til gode
Thumbnail

Regeringen er kommet med et stort sundhedsudspil, hvor den over de næste fire år vil investere fem milliarder kroner i at forbedre det offentlige sundhedsvæsen.

Udspillet hedder ”Jo før – jo bedre”, og kikkerten peger på de store sygdomme. Det gælder kræft, og det gælder kroniske, livsstilsbaserede folkesygdomme som KOL, diabetes, gigt og hjertekarsygdomme. 

Fælles for fokusområderne er, at diagnosen skal kunne stilles tidligere end i dag, og at der skal arbejdes for at forebygge sygdommene ved blandt andet at tilbyde et årligt sundhedstjek til udsatte grupper.

Men er der noget til mig med sclerose?

Men når sclerose ikke kan forebygges, og når sclerose, ligesom parkinson, er en sygdom i fortsat udvikling - en såkald progredierende sygdom -, som der slet ikke fokuseres på, hvad skal vi så bruge sundhedsudspillet til?

Sundhedspolitisk medarbejder i Scleroseforeningen Lasse Skovgaard vurderer, at der alligevel er lidt at hente for mennesker med en sclerosediagnose. Sundhedsudspillet giver nemlig 300 millioner kroner til øget patientinddragelse – og det skal komme alle til gode uanset diagnose.

Min behandling – min beslutning

Regeringen har under overskriften ”Min behandling – min beslutning” udstukket nogle principper, som siger, at patienter i højere grad end i dag skal inddrages i eget behandlingsforløb.

Det betyder flere ting. Først og fremmest betyder det, at forudsætningerne for at deltage aktivt i eget behandlingsforløb skal være på plads. Og forudsætningen er, at man kender til sin egen sygdom.

Derfor bliver der sat penge af til at forbedre dialogen mellem læger og patienter. Der skal igangsættes projekter, som kan hjælpe patienter og læger med at dele viden og information – eksempelvis videoer, der kan forklare to typer af behandlinger, som kan danne grundlag for en snak om, hvilken behandling der passer bedst til den enkelte patient.

Samarbejde skal ind i behandlingen

Og en anden ting er, at regeringen anerkender, at patienter sidder inde med en viden om egen sygdom, som lægerne ikke kender til.

Lægerne har en meget fagspecifik viden, mens patienternes viden ofte er mere erfaringsbaseret. Det vil sige, at patienternes vurderinger af behandlingens virkning fremover skal inddrages mere i behandlingen. Læge og patient skal altså samarbejde mere og minde mere om sparringspartnere end i dag for at få det bedste resultat af behandlingen.  

Sådan fordeles de resterende milliarder

  • 300 millioner kroner til inddragelse af patienter og pårørende i egen behandling og sygdom

  • 1, 1 milliarder kroner til bedre kræftbehandling. Det er regeringens mål, at 25 procent flere skal overleve en kræftsygdom.

  • 1, 5 milliarder kroner til bedre behandling af kronisk syge – og tilbud om årligt sundhedstjek til udsatte grupper

  • 1 milliard kroner til de praktiserende læger - det gælder blandt andet nye, store lægecentre og læger fast tilknyttet bosteder og plejehjem

  • 1,1 milliarder kroner til bedre kvalitet i behandlingen på sygehusene. Pengene skal bruges til at måle kvalitet af blandt andet behandling, rengøring og infektioner blandt de indlagte

Læs mere om sundhedsudspillet

Sundhedspolitisk medarbejder i Scleroseforeningen, Lasse Skovgaard, har skrevet et blogindlæg om sundhedsudspillets blinde vinkler.

Læs indlægget her

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.