Gå til hovedindhold

Meld dig som frivillig til vores allerførste husstandsindsamling

25. april 2016
Kort fortalt
Til september går Scleroseforeningen sammen med Gigtforeningen fra dør til dør for at samle penge ind til ny forskning. Det bliver vores første husstandsindsamling nogensinde. Vi har brug for din hjælp til at gøre indsamlingen til en succes.
Thumbnail For første gang arrangerer Scle­rose­fore­nin­gen i efteråret en husstandsindsamling i fællesskab med Gigtforeningen. Den 11. september 2016 samler vi ind i Region Midtjylland og Region Hovedstaden, og vi håber, at du vil være med. Vi har nemlig brug for mere end 200 frivillige indsamlingskoordinatorer og mere end 4.000 frivillige indsamlere.  Hjælp os med at sprede budskabet til både familie og venner. Kan du ikke selv være med, kender du måske én, der kan. Jo flere vi er om at løfte opgaven, jo flere mennesker kan vi nå at besøge den 11. september.

Bliv indsamlingskoordinator

Som indsamlingskoordinator bliver det din opgave at:
  • Være overordnet ansvarlig for indsamlingen i dit lokalområde
  • Hjælpe med at rekruttere indsamlere
  • Stå for den praktiske afvikling på dagen.
Det er en god idé at være flere om at koordinere indsamlingen i hver by. Det er både sjovere og lettere, når man er flere om at løfte opgaven. Indsamlingssekretariatet står også klar til at hjælpe til, så vi sammen sikrer, at indsamlingen bliver en succes.

Bliv indsamler

Vil du være med som indsamler, kræver det blot 3 timer af din tid søndag den 11. september. Som indsamler vælger du en indsamlingsrute i dit lokalområde. Du kan enten gå indsamlingsruten alene eller sammen med en, du kender. 

Derfor samler vi ind

Gigtforeningen og Scleroseforeningen kæmper begge for at gøre hverdagen bedre for mennesker, der har en kronisk sygdom. Forskning er vigtigt. Det er støtte og sammenhold også. Derfor står vi op for hinanden i en fælles husstandsindsamling den 11. september 2016. Har du spørgsmål til husstands­indsamlingen, er du velkommen til at ringe på 39 77 80 30 eller skrive til indsamling@vistaaropforhinanden.dk 
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.