Gå til hovedindhold

Medicin hjælper også mod godartet sclerose

28. november 2016
Kort fortalt

En pæn andel af sclerosepatienter oplever tilsyneladende et godartet sygdomsforløb, og de der får vedvarende behandling ser ud til at klare sig bedre. Det viser et nyt studie, der har kigget tilbage på knap 6.000 amerikanske patienters forløb. Dansk professor ser det som tegn på, at den nuværende behandlingsindsats er effektiv.

Thumbnail


Hvordan ved man, om man har en ’godartet’ form for sclerose, når det første symptom eller attak sætter ind? Afhænger det af alder, typen af symptomer eller livsstil, og kan en hurtig start på sclerosemedicin holde sygdommen i skak?

Det er nogle af de hyppigste spørgsmål, patienter stiller sig ved diagnosetidspunktet. Samtidig er enkeltpersoners prognose også det sværeste for selv eksperter at svare på:

”Det er næsten umuligt at forudsige, om en patient får et godartet sygdomsforløb”, fastslår Jette Frederiksen, professor og overlæge i neurologi ved Scleroseklinikken på Glostrup Hospital:

”Vi kan reelt først give den diagnose 10 år efter sygdomsdebut; altså vurdere bagudrettet, om sygdommen udviklede sig godartet”. 

Større pulje af patienter med godartet sygdomsforløb

Et amerikansk forskningsstudie har netop kigget tilbage på godt 6.000 sclerosepatienters forløb, fortrinsvis attakvise patienter, og vist at gruppen, der fik et godartet forløb, er større end man umiddelbart ville forvente.

Ud fra kriterierne (se boks) fandt forskerne, at 20-33% af patienterne havde haft et godartet sygdomsforløb, og at forløbet forekom hyppigere blandt attakvise patienter, blandt kvinder og blandt personer med sygdomsdebut i en yngre alder.

”Det er en ganske pæn pulje af patienter, der rent faktisk får et godartet forløb”, siger Jette Frederiksen: ”Og da der er tale om patienter med sygdomsdebut for 10-15 år siden, så forventer jeg, at gruppen er endnu større i dag. Det er positivt at tænke på”. 

Medicn gavner også patienter med mild sygdom

Forskerne så også på hvad effekt medicin havde haft på patienterne med godartet sclerose. Knap halvdelen var kommet i medicinsk behandling, næsten udelukkende i form af Copaxone eller interferonerne Avonex eller Betaseron. 

Her viste det sig, at medicin taget regelmæssigt fra sygdomsdebut beskyttede mod forværring, og patienterne klarede sig generelt bedre end de patienter, der ikke havde fået sygdomsmodificerende medicin. 

Undersøgelsen peger altså på, at vedvarende medicinsk behandling har en vis gavn, selv for patienter med et mildt sygdomsforløb. 

”Og her i studiet brugte man jo 1. generations-behandling. Siden da er medicinen blevet bedre og mere målrettet, og i forhold til dengang starter vi nu behandling tidligt i sygdomsforløbet og skifter undervejs til mere effektiv medicin ved sygdomsgennembrud. Så jeg vil forvente, at langt flere patienter i dag oplever et lettere sygdomsforløb og forbliver funktionsdygtige i længere tid”, slutter Jette Frederiksen.

Der kan læses mere om studiet her.

FAKTABOKS: Definition af godartet sclerose lidt uklar

Nogle patienter har et mildt godartet scleroseforløb, hvor de selv årtier efter sygdomsdebut er fuldt funktionsdygtige og kun oplever minimal invaliditet. Disse patienter kan dog kun diagnosticeres 10 år eller senere efter deres sygdomsdebut.  

Man har forsøgt at benytte 3 forskellige kriterier til at definere patienter med godartet sclerose: 1) Patienter med en EDSS score på 2 eller mindre og en sygdomsperiode på mere end 10 år, 2) Patienter med en EDSS score på 3 eller mindre og en sygdomsperiode på mere end 15 år, eller 3) Patienter med en EDSS score på 3 eller mindre men en sygdomsperiode på mere end 10 år.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.