Gå til hovedindhold

Med sclerose på universitetet

22. juni 2017
Kort fortalt

Anne Cathrine Jensen og Lise Sørensen er enige i, at de gode tilbud gør, at man som studerende med sclerose har mulighed for at klare sig igennem studietiden. Men nogle af processerne er for uvisse og langtrukne, og det skaber frustrationer.

Thumbnail

Det praktiske kom før følelserne. Det var sådan, 23-årige Anne Cathrine Jensen tacklede situationen, da hun efter en indlæggelse i oktober 2015 kom hjem med diagnosen attakvis sclerose. 

 

Lidt anderledes var det for 22-årige Lise Sørensen, der pludselig stod med samme diagnose i september sidste år. 

 

”Jeg havde ret svært ved at koncentrere mig om studiet, da jeg fik diagnosen, for der var ligesom noget andet, der fyldte mere lige på det tidspunkt,” fortæller Lise, som læser husdyrsvidenskab på Københavns Universitet. 
 

Midt i studielivet 

De to studerende har det tilfældes, at de begge var i fuld gang med en uddannelse, da de fik beskeden om, at de har sclerose. Og derfra har de erfaret, at der er brug for tilbud, hvis man skal klare sig igennem studiet med en kronisk sygdom i tasken. 

 

”Diagnosen påvirkede slet ikke min lyst til studiet, men rent praktisk kunne jeg ikke komme hen til universitetet, fordi jeg pludselig ikke kunne gå,” fortæller Anne Cathrine, som studerer biologi på Syddansk Universitet. 

 

”Hvis jeg så brugte meget energi på at komme frem, så havde jeg ikke overskud til at deltage i undervisningen, fordi jeg blev så træt,” forklarer hun. 

 

Tilbuddene er nødvendige 

Trætheden er et af de symptomer, som Lise også mærker. 

 

”Lige efter mit første attak søgte jeg dispensation om forlænget eksamenstid på mit studie, selvom det var efter den tidsfrist, hvor man normalt skal søge. Men de var meget forstående på Københavns Universitet, så jeg fik det alligevel godkendt hurtigt og meget let,” fortæller Lise.  

 

Og dispensationer har Anne Cathrine også haft brug for. Det første attak satte gang i nogle føleforstyrrelser i hendes ben, og det andet ramte hendes højre arm. Derfor søgte hun først om udskydelse af en eksamen og efterfølgende om forlænget eksamenstid. 

 

”Jeg havde hørt om muligheden for dispensation fra en anden kvinde med sclerose, og så spurgte jeg min læge, om det var muligt. Han har været så hjælpsom til at få skrevet tydeligt i lægeerklæringerne, hvad der er galt, og at jeg har brug for de her dispensationer, så der ikke opstod nogen problemer med at få dem,” fortæller Anne Cathrine. 
 

Købt eller solgt

Men selvom de to studerende føler, at dispensationerne, som de har søgt på universiteterne, har været ligetil at få godkendt, så er det ikke alt, der har været lige let. 

 

”Jeg synes, at det er meget stressende, at jeg til november ikke ved, om jeg får noget tillæg,” forklarer Lise Sørensen. 

 

Hun søgte, ligesom Anne Cathrine har gjort, om handikaptillæg sidste år. Et tillæg som hun kun har fået godkendt midlertidigt. Det betyder, at hun til efteråret skal igennem endnu en ansøgningsproces.

 

”Det er en mærkelig følelse, det der med, at jeg ikke ved, om jeg har nok penge at leve af, eller om jeg er tvunget til at måtte tage lån for at klare det rent økonomisk, mens jeg studerer,” fortæller hun.

 

Det skal være nu

Tillægget har ikke været et problem for Anne Cathrine. Hun måtte derimod igennem en langtrukken proces i kommunen. 

 

Kørselsmulighed til og fra Syddansk Universitet kunne hun få, hvis hun søgte om revalidering. Det havde hun hørt fra en socialrådgiver i Scleroseforeningen, så Anne Cathrine søgte hurtigt om tilbuddet, for det betød, at hun kunne lægge sin energi i studiet i stedet for transporten dertil. 

 

Men nogle måneder efter at hun havde søgt om kørselsstøtten, var revalideringen stadig ikke godkendt.

 

”Jeg var enormt frustreret over det, for det føltes lidt som om, at jeg blev holdt fast i den situation, jeg var havnet i, fordi jeg ikke fysisk kunne komme nogen steder,” fortæller Anne Cathrine og fortsætter. 

 

”Der gik en lang periode, før jeg fik det, og da det så endelig blev godkendt, havde jeg ikke lige så meget brug for det længere, fordi nogle af mine symptomer var forsvundet undervejs,” forklarer hun. 

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.