Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Målrettet jagt efter nålen i høstakken

Dansk forsker har udviklet en sofistikeret metode, der skal finde præcis den nål i høstakken, der er ansvarlig for immunforsvarets angreb på raskt væv. Det vil kunne få stor betydning for forståelse og behandling af sclerose og andre autoimmune sygdomme. Arbejdet bliver nu støttet med 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden.

Normalt bruger immunforsvaret kræfter på at bekæmpe infektioner, men hos personer med autoimmune sygdomme begynder det pludseligt at angribe kroppens egne raske celler. Hvad det præcist skyldes har længe været et mysterium, men nu har dansk forsker fået gode forudsætninger for at undersøge det. 
 
Lundbeckfonden har netop bevilliget et femårigt legat på 10 millioner kroner til humanbiolog Sine Reker Hadrup ved DTU Veterinærinstituttet, til et forskningsprojekt, der skal kortlægge, hvorfor immunforsvaret angriber raskt væv i sygdomme som sclerose og leddegigt. 
 
Projektet sigter mod at udnytte en avanceret teknologi, der skal finde præcist det eller de få molekyler på kroppens raske celler, der provokerer immunforsvarets T-celler. Det vil kunne give altafgørende viden om, hvad der ligger bag de autoimmune reaktioner ved sclerose og leddegigt, og i sidste ende kunne forfine behandlingsmulighederne.  

Fra kræft til sclerose

”Vores forskning har hidtil fokuseret på kræft, hvor det er væsentligt at stimulere immunsystemet til at angribe kræftceller. I kampen mod kræft gælder det om at øge T-cellers aggressivitet overfor bestemte kræftproteiner, mens det omvendte gør sig gældende ved autoimmune sygdomme: Her skal T-cellernes reaktion dæmpes”, fortæller Sine Hadrup. 
 
Problemet i dag er, at det meste immunmodulerende medicin ikke er målrettet nok: Enten boostes immunforsvaret for meget over en bred kam (ved kræft) eller dæmpes for meget over en bred kam (ved sclerose og leddegigt): Med andre ord skyder behandlingen med spredehagl, hvilket resulterer i utilsigtede bivirkninger, og i at patienternes immunforsvar enten bliver for voldsomt eller for passivt; og altså ikke specifikt nok. 

Målrettet og forfinet behandling 

Målet med den nye teknologi som Sine Hadrup har udviklet er omvendt, at identificere meget præcist hvilke komponenter, der er ansvarlige, og derigennem at forfine og målrette fremtidig behandling bedre: 
 
”I dag ved vi meget lidt om, hvad det er raske celler signalerer, som får immunforsvaret til at angribe. Vi vil gerne kunne finde de autoimmune sygdommes fingeraftryk, og ramme præcist de specifikke dele som immunforsvaret provokeres af. På den måde vil man kunne målrette en manipulation af T-cellerne”, forklarer Sine Hadrup.

Teknologi til at finde nål i høstak

Immunforsvarets T-celler patruljerer hele tiden rundt i kroppen og overvåger alle cellers aktivitet. De tjekker, om alt er som det skal være, ved at scanne cellernes proteiner på overfladen. Er en celle smittet med virus, eller for gammel og svækket, vil det kunne ses på ydersiden, og T-cellerne vil straks tilintetgøre cellen. 
 
I autoimmune sygdomme viser nogle af kroppens raske celler pludselig et stykke protein, som T-cellerne genkender som ’forkert’ eller ’fremmed’. Det får T-cellerne til at tilintetgøre de raske celler, selvom den ikke burde, i den tro, at de var til fare for kroppen. Hvorfor det begynder at ske hos nogle personer, er et af de helt store spørgsmål man endnu ikke har klarlagt – det har simpelthen været for kompliceret hidtil og ikke været teknologisk muligt at undersøge til bunds. 
 
Man regner med at celler kan fremvise over 10.000 forskellige små protein-stykker, som immunforsvaret potentielt kan genkende. Så det er noget af en udfordring, at identificere de ganske få, som pludselig bliver opfanget af f.eks. sclerosepatienters T-celler. Med nuværende metoder kan man søge efter maksimalt 40 protein-stykker ad gangen i en prøve. Det kræver store mængder prøvemateriale og lang tid for at vende brikkerne i puslespillet.

DNA-stregkoder som id-kort

Sine Hadrups nye metode formår i midlertidig at fremstille alle de 10.000 små protein-stykker, og sætte dem sammen med det molekyle, cellerne bruger til at vise dem frem på ydersiden. For at kunne identificere hvilke af disse protein-stykker T-cellerne reagerer på, mærkes de hver især med et unikt DNA-tag. Tagget fungerer som en stregkode, der præsenterer hvert enkelt protein-stykke.
 
Ved så på én gang at blande alle 10.000 protein-stykker med én enkelt blod- eller rygmarvsvæskeprøve fra en patient, vil hun kunne finde frem til lige præcis det protein, der genkendes af T-cellerne i dén patient.

Nye muligheder for behandling

Gennem forskningspartnere i München og på Rigshospitalet, vil Sine Hadrup få adgang til prøver fra sclerosepatienter, hvor hun kan søge efter de vigtige protein-stykker, der sætter gang i en autoimmun reaktion. 
 
Når man på den måde kan identificere hvad T-cellerne fra patientens prøve binder til i vævet, kan man forhåbentlig finde nye steder at sætte ind med behandling:
 
”Man kan f.eks. gå målrettet efter at undertrykke de T-celler, der angriber vævet, eller benytte metoden til at screene for de autoimmune sygdomme. Hvis man desuden tidligere kan finde sygdomsrelaterede T-celler hos personer med høj risiko for sclerose, kan man måske gribe ind før sygdommen for alvor bryder ud. På den måde kan det også medvirke til, at patienter får mere gavn af allerede eksisterende medicin”, slutter Sine Hadrup.
 

FAKTABOKS: Lundbeckfondens fellowship-program

Med fellowship-programmet ønsker Lundbeckfonden at give talentfulde forskere en unik mulighed for at forske målrettet og koncentreret i fem år. Hver fellow modtager en forskningsbevilling på 10 millioner kroner. Bevillingerne går til yngre forskere, der har erhvervet en ph.d.-grad inden for de sidste 5-7 år og som er kvalificerede til at etablere eller videreføre egne forskningsgrupper inden for sundhedsvidenskab.
 
 

Kommentarer

svend-erik andersen (ons, 20/01/2016 - 12:11)

hvordan ser tidshorisonten ud, hvornår påregner forskeren at komme længere frem i forskningen, og får vi nogle delresultater undervejs ? os der sidder udenfor med MS er jo mere end interesseret i forskningens emner/forskning, især hornår det kommer ud til afprøvning og i sidste ende hvornår vi, patienterne, kan få glæde af det

Anders Enevold Grønlund (fre, 29/01/2016 - 11:22)

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy