Gå til hovedindhold

Ledsager gratis i biffen

15. januar 2014
Kort fortalt
Nordisk Film har besluttet at hjælperen til et menneske med handicap kan gå gratis med i deres biografer. Det kræver blot et ledsagerkort
Thumbnail

Muskelsvindfonden har gennem et par år arbejdet for den løsning, som nu indføres i alle Nordisk Films 18 biografer: Såfremt du har et gyldigt ledsagerkort, kan din hjælper gå gratis med ind, når du skal i biografen.

Ledelsen af Nordisk Films Biografer var i september på en tur i biffen sammen med Muskelsvindfonden, og her blev man sat grundigt ind i de udfordringer, mennesker med handicap ofte møder, når de vil tage del i kulturlivets glæder.

Det virkede, og nu er ordningen med gratis adgang for hjælper indført.

Direktør Henrik Ib Jørgensen fra Muskelsvindfonden håber at andre aktører i kulturlivet vil tage af lære af Nordisk Films Biografer. ”Forhåbentlig bliver flere opmærksomme på, at tilgængelighed ikke kun handler om fysisk adgang. Det handler også om, at det ikke skal være forbundet med betydelige ekstraomkostninger at tage del i kulturelle oplevelser.”

Nordisk Films 18 biografer. Se fortegnelse her

Du kan anvende ledsagerkortet til en række kulturtilbud.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.