Gå til hovedindhold

Ladywalk er åbnet for tilmelding

13. februar 2013
Kort fortalt
Nu er der igen mulighed for at gå for den gode sags tjeneste. Ladywalk løber nemlig endnu engang af stablen på den sidste mandag i maj nærmere bestemt den 27.
Thumbnail

Af Camilla Mulvad Svensson

For 13. år i træk er det muligt at få rørt sig med Foreningen Ladywalk på fastlagte ruter, der er henholdsvis 7 eller 12 kilometer lange. Sidste år deltog knap 40.000 kvinder, og det kastede også 250.000 kroner af sig til henholdsvis Scleroseforeningen og Osteoporoseforeningen.

De ti byer Ladywalk bliver afholdt i er Agger, Frederikshavn, København, Nakskov, Odense, Rønne, Skælskør, Sønderborg, Aalborg og Aarhus.

 

Ladywalk er for alle kvinder

Ladywalk er åbent for kvinder i alle aldre, så det har ingen betydning, om du kommer frem på egne ben eller i en klapvogn. Du bestemmer selv, i hvilket tempo du vil gennemføre din valgte rute.

Det er også muligt at melde sig til som hold, hvor der minimum skal være 11 personer.

Formålet med Ladywalk er at fremme interessen for gangsport i Danmark, samt at støtte organisationer der støtter kvinder med en sygdom.

I år går pengene til Endometriose Foreningen udover Scleroseforeningen.

 

Tilmelding – også som hold

Det er muligt at melde sig til frem til den 29. april på Ladywalks hjemmeside. Igen i år vil prisen være 110 kroner. Hvis man først melder sig til på selve dagen, vil det koste 140 kroner, og man er ikke garanteret en T-shirt i årets farve.

Udover T-shirten får deltagerne også en rygpose med forskellige lækkerier til turen.

Klik her for at melde dig eller dit hold til Ladywalk.

Hvis dit hold vil have Scleroseforeningens tryk på jeres T-shirts, skal I kontakte Irene Koch Pedersen på enten tlf. 36 130 130 eller mail ipe@scleroseforeningen.dk, efter I har tilmeldt jer på Ladywalks hjemmeside. Hun skal kende holdkaptajnens navn, holdnummer, startsted og antal deltagere på holdet.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.