Gå til hovedindhold

Kunstige hjerner skal teste medicin i fremtiden

15. april 2016
Kort fortalt
Forskere kan nu skabe kunstige miniaturehjerner ud fra menneskeceller. Forventningen er, at de med tiden skal erstatte forsøgsdyr til afprøvning af medicin mod neurologiske sygdomme. Brug af kunstige hjerner kan betyde langt hurtigere, billigere og mere nøjagtig test af ny medicin.
Thumbnail En enkelt hudprøve hos lægen, og patienten kan otte uger senere få tusinde identiske kopier af sin helt egen mikroskopiske hjerne, der efterligner personens hjernestruktur og -funktioner.  Det lyder som det rene nonsens eller science fiction, men det kan være et gennembrud inden for afprøvning af medicin mod neurologiske sygdomme, der kan revolutionere skræddersyet behandling til den enkelte patient. 

Kunstig hjerne skal erstatte forsøgsdyr

Forskere ved Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health i USA har i laboratoriet formået at dyrke og udvikle mikroskopiske ‘minihjerner’. En klump af specialiserede celler, der indeholder et netværk af nerver og andre celler og efterligner nogle af den normale hjernes strukturer og funktioner. Bedriften blev præsenteret ved en videnskabelig konference i februar 2016 i Washington.  Skabelsen af disse kunstige ‘minihjerner’ kan få dramatisk betydning for undersøgelser af læge­midler: Hjernerne kan potentielt masse­produceres i laboratorier, hvilket vil tillade en hurtigere, billigere og mere nøjagtig test af effekt, bivirkning og dosering af ny medicin. Hermed burde det på sigt være muligt fuldstændigt at undlade brug af de tusindvis af forsøgsdyr, der i dag benyttes i medicinalbranchen. 

Medicin i forsøgsdyr fejler ofte

»95 procent af al medicin, der virker lovende i dyremodeller, fejler, så snart de testes på mennesker,« siger professor Thomas Hartung, forskningsleder på projektet. Det er både tidskrævende og dyrt for firmaer og samfund og forsinker udviklingen af medicin til stor frustration for patienterne. 

Menneskeceller frem for gnavere

3-dimensionelle minihjerner udviklet af menneskeceller ligner i langt højere grad de virkelige forhold i menneskets hjerne end hjernen hos forsøgsmus. Derfor er chancen for, at medicinen, der undersøges, reagerer i overensstemmelse med menneskers sygdomme langt større. Forskerne forventer, at fremtidig hjerneforskning vil fjerne sig mere og mere fra dyreforsøg og basere sig mere og mere på menneskecellemodeller. 

Svarer til hjerne hos to-måneders foster

Minihjernerne er mikroskopisk små; kun 350 mikrometer i diameter, altså på størrelse med øjet på en spyflue og kun lige synlige for det blotte øje. Ikke desto mindre består de af cirka 10.000-20.000 individuelle hjerneceller og svarer mere eller mindre til kompleksiteten af hjernen på et to-måneders foster. 

Tusinde hjernekopier fra enkelt hudprøve

Lige så små hjernerne er, lige så store er mulighederne: Der kan bogstaveligt talt produceres massevis af hjerner ved et enkelt snuptag – op til flere tusinde minihjerner kan dannes ud fra en enkelt celleprøve, og hundrede af dem kan dyrkes og vokse i en enkelt petriskål i laboratoriet. Med andre ord kan op til 1.000 eksperimentelle lægemidler, eller forskellige doser af lægemidler, testes mod én persons neurologiske sygdom på samme tid – uden brug af forsøgsdyr. 

Hver patient sin egen kunstige hjerne

Perspektiverne er mageløse: Det vil i princippet være muligt at skabe minihjerner fra alle personers hudceller, hvilket vil gøre det muligt at undersøge lægemidler mod lige præcis hvert enkelt individs sygdom. Altså kan hver patient få skabt sin egen forsøgshjerne – og på den måde er man faktisk kommet tæt på den mest effektive og optimale model til test af medicin. Det vil kunne skabe et gennembrud inden for skræddersyet medicin, og minihjerner vil kunne bruges til at undersøge alle typer neurologiske sygdomme, herunder sclerose, Alzheimers, Parkinsons og autisme. 
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.