Gå til hovedindhold

Kunst skaffer penge til sclerosearbejdet

6. december 2012
Kort fortalt
Lauritz.com Esbjerg har i samarbejde med RoseLiv åbnet auktion over kunstværker, og hele overskuddet går til Scleroseforeningens arbejde

22 kunstnere har skænket værker til en auktion, som i dag, torsdag, er åbnet på Lauritz.com. Det er støttegruppen RoseLiv, som står bag den efterhånden traditionelle kunstauktion i samarbejde med Lauritz.com.
RoseLiv arrangerer hvert år en stor velgørenhedskoncert i Odense, og hertil kommer så auktionen på Lauritz.com. Alle pengene fra de to begivenheder går til Scleroseforeningens arbejde, primært til scleroseforskning.

Kunst og velgørenhed

”Samarbejdet med Lauritz.com, som donerer køber- og sælgersalæret, og alle de kunstnere, som har doneret kunstværker, er et udtryk for positive og imødekommende holdninger til vores sag. Det giver styrke til at indsamle økonomiske midler til støtte for forskning i sclerose,” siger Hans Kurt Johnsen, som står i spidsen for RoseLiv.
”Vi mener, at kunst, musik, velgørenhed, forskning og erhvervsliv er uadskillelige begreber, og det vil være os en stor glæde, at rigtig mange vil byde på de fine kunstværker og dermed sikre et stort overskud til Scleroseforeningen,” siger Hans Kurt Johnsen.

22 kunstnere

De 22 kunstnere er Bjørn Nørgård, Jens Galschiøt, Frank Hammershøj, Ole Ahlberg, Pia Bodil Andreasen, John Bonnesen, Leif Bossel, Erik Brøndberg, Lars Calmar, Linda Christensen, Mette Fruergaard, E. & K. Heerwagen, Per Hillo, Else Husted Kjær, Jytte Espersen, Lotte Lambæk, Charlotte Niemann, Alf Pedersen, Torben Rasmussen, Flemming Rendbo, Lene Schmidt-Petersen og Inge Søby.
Auktionen foregår på nettet hos lauritz.com fra torsdag den 6. til søndag den 16. december. Der er mulighed for at tage værkerne i nærmere øjesyn hos Lauritz.com Esbjerg.
Det kan bl.a. ske, når der holdes fernisering og julehygge torsdag den 13. december kl. 18-20.  Det er på adressen Oddesundvej 28, 6715 Esbjerg Nord.

Du kan finde værkerne ved at søge på kunstnernes navne på Lauritz.com

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.