Gå til hovedindhold

Kontinenssygeplejerske: ”Vi kan ikke hjælpe folk, før de beder om hjælp”

7. juli 2016
Kort fortalt
Afføringsinkontinens er et rigtig stort problem for mange mennesker med sclerose. Men ifølge Janni Eibye, der er kontinenssygeplejerske på Sclerosehospitalet i Haslev, er der mange muligheder for hjælp.
Thumbnail Sclerose er en sygdom, der kan være svær at sætte ord på. Specielt ét symptom kan være ubehageligt at snakke om. Det er et symptom, der findes i en del af kroppens system, som er tabu at snakke om, selv når systemet fungerer optimalt.  Ud af alle danskere med sclerose oplever 25 procent symptomet afføringsinkontinens mere end én gang om ugen. Det dækker over alt mellem et stort uheld og en lille streg i underbukserne. Men en lille streg kan sagtens være et stort problem.  Janni Eibye, kontinenssygeplejerske på Sclerosehospitalet i Haslev, fortæller også, at der er stor forskel på, hvornår afføringsinkontinens er et problem for patienterne. ”For nogen er det ikke et problem, at der lige kommer en lille streg. For andre kan det være et stort problem. Så vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske og anerkender dem for, at det er et problem for dem. Vi anerkender dem også for, at de åbner op om deres problem”, fortæller Janni. 

Afføring er et tabu

Det kan være rigtig svært for folk at tale om, at de kæmper med afføringsinkontinens. Ifølge Janni er det et tabu i befolkningen, blandt andet fordi kontrol af afføringen er noget af det, mennesket bliver tillært i sine første leveår. Derfor føler folk, at det er pinligt, selvom det er en del af en sygdom, ligesom eksempelvis smerter kan være.  Tabuet kan resultere i, at mennesker, der lider under problemet, tit isolerer sig socialt. Ifølge Janni kan forhindringen også være, at folk ikke ved nok om deres problem. ”For at finde en løsning på deres problem med afføringsinkontinens kræver det, at man har noget viden om det, og at man ved, hvor man skal gå hen for at få hjælp. Det er ikke alle, der nødvendigvis tænker over, at deres problem måske hænger sammen med deres sclerose. Og når de kommer lidt op i alderen, så tænker de måske bare, at det er sådan noget, der sker, når man bliver gammel” siger hun.

Forstoppelse er oftest problemet

Der kan være mange grunde til afføringsinkontinens. Sclerosen kan have lavet ravage i tarmsystemet, den kan have resulteret i nerveskader ved lukkemusklen eller skader på refleksen i endetarmen. Nogen kan også have problemer, fordi de har føleforstyrrelser, der gør, at de ikke kan mærke om de kniber ordentligt sammen for at holde sig. Men oftest er det faktisk en helt femte faktor, der er synderen bag afføringsinkontinens.   ”Faktisk er det tit forstoppelse, der er skyld i afføringsinkontinens. Måske drikker folk ikke nok, måske får de ikke bevæget sig nok eller også kan det være noget i deres kost. Forstoppelsen kan være skyld i, at der kun kommer tynd afføring igennem, hvilket så kan resulterer i inkontinens” fortæller Janni.

Mange muligheder for forbedring

Men hvor der er mange årsager, er der også mange muligheder for at afhjælpe problemet. For nogen patienter vil der være en simpel løsning. For andre kan det kræve en større udredning. Men heldigvis er der en lang liste af mulige løsninger på afføringsinkontinens: - Man kan få et lille trusseindlæg eller ble- Der kan ses på afføringsmønstret og konsistensen- Man kan begynde på tarmskylning, der tømmer tarmen nedefra- Man kan bruge afføringsmedicin- Klysma fremmer refleksen nede fra – det kan sommetider også bruges til trods for nerveskader- Afprøvning af en anden sidestilling på toilettet kan hjælpe med bedre at tømme af tarmen- Man kan regulere på forskellige parametre: mad, drikke og motion- Den medicin, man allerede tager, kan tjekkes – er den skyld i problemet, og kan der findes et andet præparat?- Bækkenbundstræning kan give bedre mulighed for at nå ud til toilettet- Man kan prøve analpropper, som er en lille slags tampon, der forhindrer luft og tynd afføring i snige sig ud. De kan sidde i 12 timer- Man kan få stomi  Der er mange muligheder for at komme af med sit problem, og spørger man Janni er udsigten til forbedring god. ”Jeg føler, at vi kan hjælpe dem alle sammen. De kan måske ikke blive helt frie for uheld, men vi kan mindske det, og vi kan give dem viden, forståelse og mindre skam. Men vi kan ikke hjælpe dem, før de beder om hjælp," siger Janni.
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.