Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Kommunerne må stoppes
d. 1 juni 2011

Formanden for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad indledte stormødet Stop hetzen på Hotel Nyborg Strand

Kommunerne udstiller ”Kommunernes Landsforening vil have mulighed for at gøre, hvad de vil i forhold til de mest sårbare grupper i samfundet. Derfor skaber de en dagsorden, hvor vi bliver udstillet som værende krævende, overkompenseret, dyre og ikke mindst skyld i den finansielle krise i kommunerne.”

Det konstaterede formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, da han indledte stormødet ”Stop hetzen” på Hotel Nyborg Strand onsdag eftermiddag.

Stig Langvad fortsatte:

”Formålet er at skabe grundlag for at få lov til at fastsætte et serviceniveau i hver af de 98 kommuner, der sagtens kan komme til at ligge under det niveau, Folketinget har besluttet! Det kan vi, som repræsentanter for de mest sårbare borgere, ikke acceptere. Det må Folketinget ikke tillade! Det skal stoppes.

Når KL har fået skabt en dagsorden, når personer med handicap og andre er skyld i den finansielle krise, og de har fået lov til at fastsætte et serviceniveau under lovgivningens minimum - så mener de også, at de bliver nødt til at afskaffe borgernes mulighed for at kunne klage over ulovlige og urimelige kommunale afgørelser. Kommunerne frygter at Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen vil sætte en stopper for deres ulovligheder – og derfor vil kommunerne stoppe Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen!

Ingen skal være afhængige af 98 mere eller mindre tilfældige borgmestre og deres manglende forståelse for deres opgave – at tage vare på alle borgere i deres kommuner. Det må ikke være urimelig kassetænkning, der fjerner fokus fra borgernes behov og lovgivningens legitime krav.

Ingen skal afskæres fra at kunne få den kommunale afgørelse vurderet hos den klageinstans, der sagde til verden for at sikre borgernes retssikkerhed i et samfund med et næsten overdrevet kommunale selvstyre.”

 Læs hele Stig Langvads tale her

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy