Gå til hovedindhold

Kom til møder hos DH om FN’s handicapkonvention

3. september 2010
Kort fortalt
Det er ikke kun Scleroseforeningen, der sætter fokus på FN’s handicapkonvention. Danske Handicaporganisationer (DH) følger trop og afholder gratis møderække, hvor alle er velkomne.
Thumbnail

Sæt kryds i kalenderen første tirsdag i hver måned det næste års tid. Her skal du nemlig et smut til Hvidovre og deltage i DH’s møderække om handicapkonventionen.

DH afholder en række temamøder om FN’s handicapkonvention og dens implementering i Danmark. Ved hvert temamøde vil der være et oplæg og mulighed for spørgsmål og debat.

Tid:

Møderækken strækker sig over det næste års tid, den første tirsdag i hver måned, fra kl. 15.00 – 17.30. Vær opmærksom på, at der ikke vil være forplejning til møderne.

Sted:

DH's mødelokaler, Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre.

Gratis

Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding. Lokalerne er udstyret med teleslynge. Der er bestilt tegnsprogstolkning til møderne den 7. september, 5. oktober, 2. november og 7. december.
Såfremt man har behov for skrivetolk, bedes man kontakte Karin Friis Trebbien (kft@handicap.dk), således at det kan koordineres.

Se temaerne for møderne her (læs uddybende beskrivelse – klik på linket herover)

7. september 2010 fra 15.00 – 17.30:

2. Fra Gode viljer til rettigheder
Oplægget handler om det paradigmeskift handicapområdet har været igennem: årsager, proces, resultat og effekt. Oplægsholderen vil overveje, hvordan vi udnytter de nye muligheder optimalt, og hvad de generelt betyder for mennesker med handicap og for samfundet som helhed.
Oplægholder: Holger Kallehauge, der er pensioneret landsdommer, er og har gennem hele processen været en central deltager i handicapkonventionens tilblivelses som fast deltager i den danske FN-delegation ved alle møder, hvor handicapkonventionen har været på dagsordenen.

 

Efterfølgende datoer og temaer:


5. oktober fra 15.00 – 17.30:
3. Progressive rettigheder versus absolutte rettigheder

2. november fra 15.00 – 17.30:
4. Handicapbegrebet i konventionen

7. december fra 15.00 – 17.30:
5. Udover handicapkonventionen. Skab åbenhed og inklusion i relation til andre FN-konventioner

4. januar fra 15.00 – 17.30:
6. Inklusion som begreb

1. februar fra 15.00 – 17.30:
7. Overvågning af konventionen 

1. marts fra 15.00 – 17.30:
8. Tvang i psykiatrien

5. april fra 15.00 – 17.30:
9. Lægdommere med handicap

3. maj fra 15.00 – 17.30:
10. Betydningen i hverdagen for den enkelte. Borgere og professionelle

7. juni fra 15.00 - 17.30:
11. Universelt design

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.