Gå til hovedindhold

Kom med til regionale medlemsmøder i hele landet: »Sclerose i familien – med særligt fokus på børn som pårørende«

21. april 2016
Kort fortalt
Forårets regionale medlemsmøder handler i år om det at være pårørende og det at være pårørende til mennesker med sclerose. Der er særligt fokus på børn som ­pårørende, men møderne er for alle pårørende og også for mennesker med sclerose.
Thumbnail

Hvem er foredragsholderne?

Per Bøge og Jes Dige startede deres mangeårige samarbejde i OmSorg tilbage i 1994 i regi af Kræftens Bekæmpelse, hvor de har en række aktiviteter og udgivelser på samvittigheden. De er måske især kendt som ophavsmænd til det, der i dag er en naturlig del af mere end 95 procent af alle skoler og daginstitutioners »OmSorg-handleplaner«, som er en hjælp til de ansatte, når der opstår kaos i forbindelse med især dødsfald og alvorlig sygdom. Men derudover har de også gennem mere end 20 år udgivet bøger, holdt foredrag og kurser og ikke mindst skabt en kultur omkring større åbenhed om sorg og de svære temaer i menneskers tilværelse. Herunder det måske allersværeste – at få inddraget børnene i samtalen om familiens ændrede livsvilkår. Et vigtigt redskab til dette er blandt andet oprettelsen af samtalegrupper for børn og unge, en indsats, som gennem årene har grebet om sig, så den i dag er alment kendt af de fleste.

Hvad vil møderne handle om?

Per og Jes svarer: »Den røde tråd i aftenens foredrag vil være fokus på børns forskellige reaktioner på den forandrede hverdag. For at imødekomme deltagernes behov bliver der lagt op til mest mulig dialog med deltagerne. Vi er jo ikke kommet kun for at blive hørt eller ’få ret’, men for at inspirere tilhørerne mest muligt.  Udgangspunktet er, at børn kan tåle utroligt meget – men de kan ikke tåle at blive holdt uden for fællesskabet. Forhåbentlig vil møderne styrke forældre, pårørende og omsorgspersoner omkring de berørte børn til at fastholde rollen som den voksne, ’man kan stole på’.« Temaer på møderne
  • Børns reaktioner på den forandrede hverdag
  • Hvordan agerer de ansvarlige voksne i forhold til børn i sorg 
  • Den svære samtale med børn i sorg
  • Skole-hjem-samarbejde
  • Sorgens kultur – kulturen i sorg. 
Oplægsholder ved møderne i Jylland: Jes Dige.  Oplægsholder ved møderne i resten af Danmark: Per Bøge.

Program

18.30-18.40 Velkomst18.40-19.30 Oplæg og spørgsmål 19.30-20.00 Pause med sandwich20.00-21.00 Oplæg og spørgsmål  

Deltagerbetaling:

50 kr. Betales kontant (ikke dankort) eller med Mobile Pay ved indgangen.

Tilmelding nødvendig:

Så længe der er pladser, dog senest otte dage inden foredraget. Tilmeld dig på www.scleroseforeningen.dk/regionale-medlemsmøder Mandag d. 2. maj HerningØstergaards Hotel, Silkeborgvej 94, 7400 Herning Mandag d. 2. maj OdenseMødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C(parkering nemmest ved Kvickly på Skibhusvej 74 via Nørrevænget) Tirsdag d. 3. maj RingstedScandic Hotel Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted Tirsdag d. 3. maj AalborgScandic Hotel Aalborg, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø Tirsdag d. 17. maj AarhusVejlby-Risskov Hallen, Centervej 51, 8240 Risskov Tirsdag d. 17. maj SakskøbingRestaurant Sukkertoppen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing(indkørsel via Sukkerfabrikkens port til bygning 17) Onsdag d. 18. maj KøbenhavnScandic Hotel Hvidovre, Kettevej 4, 2650 Hvidovre  Onsdag d. 18. maj VejleScandic Hotel Jacob Gade, Flegborg 8-10, 7100 Vejle Torsdag d. 19. maj RønneRadisson Blu Fredensborg Hotel, Strandvejen 116, 3700 Rønne
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.