Gå til hovedindhold

Kom med til festlig dag i Skovshoved d. 10. juni med Oceans of Hope

30. maj 2017
Kort fortalt

Alle er inviteret til havnefest. Det er Oceans of Hope, der står bag, og der er sejladser, festivitas, aktiviteter for børn, musik og underholdning.

Thumbnail

Oceans of Hope er i samarbejde med Sejlerne fra Oure vært for en havnefest i Skovshoved Havn i forbindelse med den landsdækkende Havnens Dag d. 10. juni.
Oceans of Hope ser sejlads og aktiviteter relateret til vand og hav som en del af en helhedsorienteret måde at tænke sundhed på.

De har inviteret Det Sociale Netværk/Headspace Danmark, Veterancenter København, Kræftværket og Scleroseforeningen ned på havnen og ud at sejle.
Havnefesten er åben for alle, og der vil være aktiviteter for børn, musik og mulighed for en guidet ture ombord på skibet Oceans of Hope, som fra 2014 til 2015 sejlede jorden rundt med mennesker med sygdommen sklerose som besætning. I løbet af dagen vil der være rig mulighed for at høre om Oceans of Hope og de øvrige organisationers arbejde.
Der er mulighed for køb af øl, vand og mad i havnens nyåbnede cafe. 

Toiletter er til rådighed på havnen.

OCEANS OF HOPE - SEJLADS FOR ALLE: Ud i verden - ind i livet

Tid og sted:

Skovshoved Havn lørdag d. 10. Juni 2017 fra kl. 10.00-02.00

Program

Kl. 10.00-11.00:
Åbning af dagen med velkomst og taler

Kl. 11.00-13.00:
Første sejlads for de inviterede organisationer

Kl. 13.00-15.00:
Guidet tur på S/Y Oceans of Hope

Kl. 15.00-17.00:
Anden sejllads for de inviterede organisationer

Kl. 17.00-18.00:
Afrunding af dagen med taler

Kl. 18.00-02.00:
Fest og musik på havnen

 

Om Oceans of Hope

Oceans of Hope er for alle, der er blevet ramt hårdt på eksistensen og må leve deres liv med særlige forudsætninger. Om det er kronisk sygdom, ulykke eller andre omvæltende livsbegivenheder. Oceans of Hope vil skabe rammerne for menneskelig udfoldelse og vækst gennem sejlads og ved at finde muligheder, når vi møder begrænsningen. Oceans of Hope handler om værdighed, tilhørsforhold, identitet og håb - og om at nære menneskers fulde potentiale til gavn for dem selv og for fællesskabet. 

Læs mere på www.oceansofhope.org

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.