Gå til hovedindhold
TemaKognitive problemer - Når hjernen ikke lystrerSe hele temaet

Kognitiv træning gør en forskel

29. november 2013
Kort fortalt
Et amerikansk studie peger på, at kognitiv træning styrker læringsevnen og hukommelsen hos mennesker med sclerose
Thumbnail

Forskerne fra New Jersey havde 86 mennesker med forskellige typer sclerose med i studiet. Forsøgsdeltagerne blev delt op i to grupper med 45 i en såkaldt behandlingsgruppe og 41 i en placebogruppe. Hverken deltagere eller behandlere vidste hvem, der var i hvilken gruppe.

Deltagerne i behandlingsgruppen blev udsat for en træning kaldet ”Story Memory Technique”, hvor de fik en særlig billed- og kontekstbaseret hukommelsestræning. Deltagerne i placebogruppen blev også udsat for træning, som dog ikke var specifikt læringsmålrettet.

Hver gruppe gennemgik 10 træningsseancer, to gange om ugen i fem uger. Alle deltagere gennemførte hukommelsestests og spørgeskemaer omkring angst, depression og andre parametre umiddelbart inden påbegyndelsen af deres træning og seks måneder efter træningen var overstået.

Øget livskvalitet

Resultaterne af forsøget viste, at flere deltagere i behandlingsgruppen end i placebogruppen forbedrede deres hukommelse og indlæring, deres planlægnings- og organiseringsevner, deres livstilfredshed og reducerede deres apati. Disse effekter holdt sig i seks måneder.

Forskerne konkluderer derfor, at kognitiv træning ikke bare forbedrer indlæring og hukommelse hos mennesker med sclerose, men også øger deres livskvalitet og forbedrer parametre som træthed og depression hos patienterne.

Se en sammenfatning af studiet i tidsskriftet Neurology

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.