Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Klar tale på Danmarks Radio
d. 14 december 2011

Danmarks Radio har fået en ny tilgængelighedsredaktør, som fremover skal sørge for, at DRs programmer er tilgængelige for mennesker med se- og hørehandicap

Fremover har DR tilgængelighed på Public servicekontrakten.

Af Mathilde Louise Stenild Brejner

Der er nye toner på vej i DR-Byen. Toner, som skal gøre livet for mennesker med se- og hørehandicap lettere. Ud over at Heidi Sivebæk er blevet ansat som DRs nye tilgængelighedsredaktør, er der allerede flere innovative tiltag i gang, såsom talende undertekster og genvejstaster til at betjene netradioen.

Tilgængelighed på Public Servicekontrakten
Tirsdag den 13. december holdte DR det første møde med repræsentanter fra forskellige handicap organisationer. Møderne skal fremover holdes tre gange om året og fungere som en løbende dialog mellem DR og rådet, som har opdateret viden om, hvad brugerne har af behov til deres medieforbrug. Du kan læse mere om, hvad der er af krav til tilgængelighed i public servicekontrakten.

Public servicekontrakten 2011-2014, Punkt 6.

”DR har taget initiativ til mødet. Det er de jo forpligtiget til igennem public servicekontrakten, men DR har lagt op til en åben og løbende dialog, hvor de viser interesse for at finde ud af, hvilke tjenester brugerne med handicap har glæde af,” siger Stig Langvad, Formand for Danske Handicaporganisationer. 

Stig Langvad fortæller, at det første møde var en kæmpe succes.

Genvejstaster og oplæsning
Der er op mod 300.000 mennesker i Danmark, som vil have glæde af talende undertekster, fordi de ser så dårligt, at almindelige undertekster ikke er tilstrækkelige, skriver DR på deres hjemmeside.
I DR vil man køre et forsøg med de talende undertekster i et år. En ordning man allerede har arbejdet med i Finland og Sverige, skriver DR.
Et andet tiltag er, at man fremover tilbyder blinde og svagtseende at betjene deres netradio med genvejstaster i stedet for de små knapper, som man kun visuelt kan se på skærmen. En ordning, som allerede nu har modtaget ros fra blinde og svagtseende, skriver DR på deres hjemmeside.

 

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy