Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Kassen smækket i for Zambonis CCSVI-projekt
d. 15 februar 2012

Den italienske scleroseforening har sagt nej til at støtte Paolo Zambonis store kliniske forsøg, hvor han vil undersøge effekten af en CCSVI-operation på sclerosepatienter

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Man har endnu ikke videnskabeligt bevis for, at der er en kobling mellem CCSVI og sclerose, og man ved heller ikke, hvor sikker og effektiv en ballonudvidelse er.
Sådan lyder begrundelsen for, at den italienske scleroseforening har valgt ikke at støtte Paolo Zambonis store kliniske forsøg, som han har søgt penge til at gå i gang med.

Videnskabelig komité nedsat
Foreningen valgte i sommer at nedsætte en videnskabelig komité bestående af fire internationale og nationale eksperter til at gennemgå protokollen for Zambonis forsøg, som går under navnet Brave Dreams-studiet. Forsøget involverer 679 patienter – både patienter med  attakvis sclerose og sekundær progressiv sclerose -  og meningen er, at nogen skal opereres for CCSVI, mens andre får et falskt indgreb, og så skal resultaterne for de to grupper sammenlignes.

For mange indgreb
Men eksperterne i den videnskabelige komité mener ikke, at man bør foretage et så stort klinisk forsøg og udsætte så mange mennesker for et operativt indgreb, når man ikke endnu er sikker på koblingen mellem CCSVI og sclerose. Og derfor har den italienske scleroseforening altså valgt at sige nej til at give penge til forsøget.

Se feedbacken fra den videnskabelige komité til den italienske scleroseforening her

Se forsøgsprotokollen for Brave Dreams-studiet her  

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy