Gå til hovedindhold

Kært barn har ... nye navne

9. januar 2013
Kort fortalt
13 af Scleroseforeningens lokalafdelinger fik ved nytårsskiftet nye, kortere navne

Det har længe været tunge-brækkende, når man skulle nævne Scleroseforeningens lokalafdelinger med lange navne som for eksempel ”Lokalafdelingen for Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner”.

Men nu er det slut med de lange navne. En arbejdsgruppe blev sat på sagen, og efter mange overvejelser og forslag kunne den indstille de nye navne. De har så været til godkendelse i Info- og PR-udvalget, Netværksudvalg, Hovedbestyrelsen og de berørte afdelinger. Navneskiftet for 13 lokalafdelinger trådte i kraft pr. 1. januar.

Flere lokalafdelinger har allerede sendt pressemeddelelser ud om det nye navn, og de er blevet godt modtaget i de lokale medier. Over ti lokalaviser har omtalt de cirka 15 navneskift.

De nye navne

Her er de nye navne med de gamle i parentes:

Himmerland (Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland)
Nordvestjylland (Holstebro, Lemvig og Struer)
Sydfyn (Langeland, Svendborg og Ærø)
Midtfyn (Faaborg-Midtfyn og Nyborg)
Nordfyn (Kerteminde, Nordfyn og Odense)
Vestfyn (Assens og Middelfart)
Sønderjylland (Haderslev, Tønder og Aabenraa)
Storkøbenhavn-Syd (Brøndby, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk)
Storkøbenhavn-Vest (Albertslund, Ballerup, Glostrup, Herlev, Høje-Taastrup og Rødovre
Storkøbenhavn-Nord (Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal)
Nordsjælland-Vest (Allerød, Egedal, Frederikssund, Furesø og Halsnæs)
Nordsjælland-Øst (Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hillerød)
Nordvestsjælland (Holbæk, Kalundborg og Odsherred).

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.