Gå til hovedindhold

Kæmpestudie kortlægger, hvad vi ved - og ikke ved - om medicinsk cannabis

9. april 2017
Kort fortalt

Virker det? Virker det ikke? Hvad ved vi, og hvad ved vi ikke? Punkt for punkt har amerikanske forskere gennemtrawlet den eksisterende forskning. Resultatet er den hidtil største videnskabelige gennemgang af helbredseffekterne af cannabis, samlet og udgivet i en over 400 sider lang rapport af det Nationale Videnskabsakademi i USA.

Thumbnail

Siden de danske politikere i efteråret 2016 blev enige om at igangsætte en fireårig forsøgsordning med medicinsk cannabis, der træder i kraft 1. januar 2018, har de danske medier skrevet hyppigt om emnet. Strømmen af nyheder om nye isolerede studier, der hver især kan pege i meget forskellige retninger, synes uendelig.

Men med jævne mellemrum refererer adspurgte eksperter i pressen også til det, der til dato er den hidtil største videnskabelige gennemgang af helbredseffekterne af cannabis. Den så dagens lys tidligere på året, da USA's Nationale Videnskabsakademi udgav en mere end 400 sider lang rapport, der stiller skarpt på, hvad vi - samlet set - ved og ikke ved om både positive og negative helbredseffekter af cannabis.

Positiv effekt på smerter og på spasmer hos mennesker med sclerose

Rapporten viser, at der i forskningslitteraturen er evidens for, at cannabis har en positiv effekt på kroniske smerter, på spasmer i forbindelse med sclerose og på kvalme i forbindelse med kemoterapi. Til gengæld mangler der sikker viden på alle andre behandlingsområder. Rapporten konkluderer ligeledes, at der mangler massiv viden om, hvordan cannabis til 'rekreativt' brug, dvs. cannabis brugt som rusmiddel for sjov, påvirker folkesundheden.  

Du kan læse mere om rapporten i denne amerikanske nyhed og via dette link købe rapporten.

Du kan også få et overblik over rapportens væsentligste konklusioner i videnskab.dk's artikel om rapporten

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.