Gå til hovedindhold

Jette Bay og Jens Holst nye næstformænd i Scleroseforeningen

19. november 2012
Kort fortalt
Delegeretmøde i Scleroseforeningen betyder en række ændringer i organisationen

En stribe vedtægtsændringer betød blandt andet, at Scleroseforeningen nu har to næstformænd. Jette Bay fra Virum blev valgt til politisk næstformand, mens Jens Holst, Grenå, valgtes til organisatorisk næstformand. Der var kampvalg om den sidste post, som også Susanne D. Nyegaard kandiderede til.

De to nye næstformænd afløser Ulla Wæber, som hidtil har været eneste næstformand. Hun ønskede ikke at genopstille.

En anden vedtægtsændring betød, at de delegerede skulle vælge formænd til de faste udvalg. Tidligere har udvalgene selv konstitueret sig. Her blev Susanne D. Nyegaard, Tharben Hansen, Jacob Monies og Jan Deebmann valgt til formænd for henholdsvis Sundhedspolitisk udvalg, Info- og PR-udvalget, Social- og handicappolitisk udvalg samt netværksudvalget.

Nye i foreningens hovedbestyrelse som regionsrepræsentanter blev Eva Brokholm, Eddie Sørensen, Hans Oliver Højgaard og Poul-Erik Mogensen. Ved delegeretmødet blev tre lokalafdelinger hædret for gode initiativer i det lokale arbejde. Det var Kolding-Fredericia, Brønderslev-Hjørring samt lokalafdelingen for kommunerne Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hillerød.

For andet gang uddeltes også foreningens frivilligpris, som gik til Mette Cadovius, Havdrup.

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.