Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Jeg bekymrede mig unødigt om studierne
d. 30 januar 2012

Den 15. marts er sidste frist for ansøgning om optag på videregående uddannelser via kvote 2. Mød Aqdas Arshad, der trodsede sclerosen og er godt i gang på jurastudiet

Af Mathilde Louise Stenild Brejner

Har man sclerose, og har man også mistet synet, kan man måske godt fristes til at tænke, at det er en meget stor udfordring at komme igennem fem års jura-studier. Aqdas Arshad vil imidlertid ikke lade sig stoppe af sygdommen. Hun har allerede gennemført de første semestre, og forventer bestemt at blive færdig.
Med hjælp fra en computer med talesyntese, en maskine, som kan læse og skrive blindskrift, studiebøger, som bliver scannet ind på lyd-cdér, en krykkestok, og hjælp til at tage notater og at komme fra A til B klarer Aqdas Arshad udfordringerne på sit jura-studie på Københavns Universitet. Og udfordringer er der nok af, når man ligesom Aqdas har mistet synet og bærer på en sclerosediagnose. Alligevel er Aqdas Arshad glad for studiet, fordi hun glemmer sit handicap, når hun er blandt sine studiekammerater, som ikke behandler hende som et stakkels hjælpeløst menneske.
”Jeg håber selvfølgelig meget at komme igennem mine studier på fem år, men med en sygdom som sclerose ved man jo aldrig, hvad fremtiden byder en af overraskelser. Så det kan da godt være, at jeg kommer til at bruge et eller to semestre mere end de andre studerende, men det skal ikke hindre mig i at blive færdig engang,” siger Aqdas Arshad.

Sclerose som 15-årig

Aqdas Arshad var 15 år, da hun fik diagnosen sclerose. Symptomerne startede imidlertid allerede, da Aqdas var ti år. Hun begyndte langsomt at miste synet, men der var ingen som vidste, hvad det skyldtes. Da Aqdas var 14, begyndte hun også at gå dårligt. Hun kom i medicinsk behandling med binyrebarkhormon, som tilnærmelsesvis gav hende gangfunktionen tilbage, men stadig vidste lægerne ikke, hvad Aqdas fejlede. Kort tid efter fulgte en række attaker, som alle satte sig i benene. Da Aqdas var 15 fandt lægerne endelig ud af, hvad hun fejlede.
I dag er Aqdas gangfunktion ganske udmærket. Balancen kan drille, så hun på nogle dage må bruge en stok. Aqdas kender også til føleforstyrrelser og sclerosetræthed. Hun håndterer trætheden ved at bide tænderne sammen og ignorere sin den – det har ofte resulteret i, at hun alligevel har fået en god dag.

Bange før studiestart

Aqdas Arshad fortæller, at hun ofte bekymrer sig meget, inden hun skal starte på noget nyt. Sådan var det, da hun startede i gymnasiet, og sådan var det også, da hun skulle starte på jura-studierne.
”Jeg var angst for, om jeg kunne klare det. Jeg var angst for mine omgivelser. Jeg var rædselsslagen for, hvordan de ville behandle mig. Hvad de ville tænke om mig, og om jeg nu var okay i deres øjne,” fortæller Aqdas Arshad.
Og Aqdas bekymrede sig ikke kun om omgivelserne, men også om sin sclerose og om de sociale myndigheder, ville bakke op om hendes valg om at få en uddannelse, så hun kunne få hjælp til transport til og fra skole og specialproducerede bøger blandt andet. Hun var bange for, hvor mange attaks, hun ville få, og hvor voldsomme de ville blive. Heldigvis var Aqdas´ bekymringer unødige, for folk på hendes studie viste sig at være søde og hjælpsomme, når Aqdas bad omhjælp. Aqdas har også fået de hjælpemidler, som hun har brug for, så hun kan gennemføre studierne.
”Og hvad angår attakkerne, så skidt med dem. Kommer de, så kommer de. Det kan jeg jo ikke lave om på. Bliver de for slemme, kan jeg vel tage et semester eller to om,” siger Aqdas Arshad.

Hvor er auditorium?

Udfordringer er der nok af i Aqdas studieliv. Hun kan blandt andet ikke bare gå ind i boghandel og købe en bog, hun skal bruge. Hun skal først kontakte sin vejleder og søge om en bevilling til en specialfremstillet udgave. Hun skal også tænke over lokalefaciliteterne og transport til og fra universitetet.
”Jeg kan jo ikke bare hoppe på toget, cykle eller tage mor og fars bil, fordi jeg er blind og har problemer med balancen. Så hvad angår transporten, er jeg nødt til at have myndighederne ind over,” siger Aqdas Arshad.
Aqdas Arshad kender alt til at støde ind i den slags problemer, men som hun siger:
”Hvor der er problemer, er der også en løsning på dem – selvom de kan være svære at få øje på engang imellem, siger Aqdas Arshad.
Aqdas ved endnu ikke, hvad hun vil bruge sin uddannelse til, når hun er færdig. Måse vil hun læse videre, men hun ser det også som muligt, at hun enten får et fuldtids- eller deltidsarbejde på en offentlig arbejdsplads.

En hjælpende hånd

Aqdas Arshad har tidligere haft problemer med, at hun lukkede sig i for verden omkring hende og havde svært ved at komme i kontakt med folk. En synskonsulent fra Aqdas´ folkeskole, som hun stadig har kontakt med, tog fat i Aqdas før hun skulle starte på universitetet og rådede hende til at åbne sig op og være mere imødekommende, hvis hun ville komme helskindet igennem studiet.
”Jeg valgte at være åben fra starten. Jeg tror vidst, at jeg fyrede et eller andet af med, at hvis jeg gik og dinglede lidt, så var det altså ikke fordi, men fordi jeg havde sclerose. Og hvis jeg ikke kunne huske de andres navne, selvom det kun var 20 minutter siden, de nævnet det, så var det altså ikke fordi, jeg var senil, men fordi jeg er blind,” siger Aqdas Arshad.
Aqdas fortalte også de andre studerende, at hun ville være taknemmelig, hvis hun kunne bede om en arm, når hun skulle fra a til b. Da de skulle videre, var der flere, der kom og spurgte Aqdas, om hun ville med. Siden har det været sådan, at hvis Aqdas tager et skridt over mod en da andre, kommer de over og tilbyder hende deres hjælp.
”Tænk, at det har taget mig så mange år at fatte, at når man er åben over for andre om sit handicap og tør joke lidt med det, er folk utrolig imødekommende. Det er en stor modsætning til den berøringsangst, jeg ellers har været omgivet af tidligere,” siger Aqdas Arshad.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy