Gå til hovedindhold

Jagt efter ny måde at diagnosticere sclerose

10. juli 2014
Kort fortalt
På Rigshospitalet arbejder Helle Bach Søndergaard på at finde en ny og mere præcis måde at diagnosticere sclerose på. Håbet er også at kunne forudsige patienternes sygdomsstadie og mest optimale behandling

Forskningsstøtte 2014: Når en patient i dag får stillet diagnosen sclerose sker det som regel på baggrund af flere ting, som MR-scanninger og måling af antistoffer i rygmarvsvæsken. Men målingen af antistoffer har ikke en særlig høj specificitet over for andre inflammatoriske sygdomme. Det vil sige, at sclerose kan risikere at forveksles med andre sygdomme. Derfor har neurologerne et højt ønske om at få en mere sikker metode til at diagnosticere sclerose. Og den har Helle Bach Søndergaard, molekylærbiolog på Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet måske et bud på. For at undersøge om hendes teori er rigtig, har hun fået 363.260 kroner af Scleroseforeningen.

Positive resultater i mindre studie

Helle Bach Søndergaard har i et mindre studie vist, at hun ved at måle på et særligt molekyle kunne skelne mellem raske og mennesker med attakvis sclerose. Molekylet der kaldes miR-145 er et såkaldt mikroRNA, som regulerer, hvordan proteiner udtrykkes. MikroRNA findes i blodet i både blodceller, serum og plasma og er stabilt, hvilket gør det let at måle på.

”Der er også andre udover os her på Dansk Multipel Sclerose Center, som har vist, at de kan skelne mellem raske og attakvise sclerosepatienter, når de måler på miR-145. Men det har alt sammen været i mindre studier. Nu vil vi så se på et langt større antal patienter for at se, om det også gælder der,” fortæller Helle Bach Søndergaard.

Flere forskellige mikro-RNA

Hun skal undersøge 870 blodprøver som stammer fra både raske og mennesker med attakvis sclerose, mennesker med andre neurologiske sygdomme og mennesker der har fået konstateret klinisk isoleret syndrom, det vil sige kun har oplevet et enkelt scleroseattak.

”Vi kigger både efter miR-145, men også tre andre mikroRNA-typer, som forskere fra Harvard har vist måske også kan bruges til at skelne mellem mennesker med sclerose og raske,” siger Helle Bach Søndergaard.

Måske også prognoseværktøj

Små 200 af de 870 prøver stammer fra patienter der har været tilknyttet Dansk Multipel Sclerose Center og er blevet fulgt nøje gennem hele deres sygdomsforløb. Derfor håber Helle Bach Søndergaard, at hendes studier også vil kunne vise noget om, hvordan sygdommen vil udvikle sig hos den enkelte, og hvordan de reagerer på behandling. Altså det man kalder prognostisk brug. Hvis man kan sige noget om patientens prognose, vil man også bedre vide, hvilken sclerosemedicin, der vil være mest optimal for den enkelte.

”Sclerose er en svær diagnose at stille og en svær sygdom at forudse, så det vil være en stor fordel, hvis vi kan bruge miR-145 eller et af de andre mikroRNA til at blive bedre til at skelne mellem sclerose og andre inflammatoriske sygdomme. Samtidig vil det være rart, hvis man kan nøjes med at måle på patienternes blod i stedet for at skulle ind efter deres rygmarvsvæske,” siger Helle Bach Søndergaard, der forventer, at kunne sige noget om sine resultater en gang hen mod slutningen af 2015.

 

Forskningsstøtte 2014: I en artikelserie hen over juli og august uddyber vi de forskningsprojekter, der har fået støtte af Scleroseforeningen i 2014 hver tirsdag og fredag. Beskrivelsen af det første projekt blev bragt 7. juli.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.