Gå til hovedindhold

Ingrid-sagen: Hvad skal man tro?

19. december 2012
Kort fortalt
Hvad er op, og hvad er ned i sagen? Får Ingrid den hjælp, hun har brug for af kommunen, eller gør hun ikke? Scleroseforeningens social- og handicappolitiske konsulent Bente Juul Röttig giver sin version af sagen, der kom på forsiden af Ekstra Bladet

Sidste uge kom vi alle på fornavn med Ingrid fra Bornholm, der er lammet fra halsen og ned som følge af sin sclerose. Men hvad skal vi tro, når vi hører hendes sag udlagt på vidt forskellige måder i medierne?

Først skrev Ekstra Bladet, at 41-årige Ingrid Svendsen fra Bornholm var overladt til sin egen hjælpeløshed og en kørestol, hun ikke kan betjene, på nær nogle få timer om dagen.

Senere på ugen blev der ’lækket’ en redegørelse fra Bornholms Regionskommune til DR Bornholm, som opgør Ingrids hjælp i det antal mandetimer, kommunen bekoster på denne hjælpeløse borger.

Ifølge kommunen beløber Ingrids hjælp sig til 57 timer om ugen, kunne man læse i en artikel på dr.dk, der på den baggrund ikke tøver med at udlægge Ekstra Bladets fremstilling af Ingrids situation som ukorrekt.

Hold da op! 57 timer om ugen! Det var alligevel meget, tænker mange af os uvilkårligt og sammenligner – bevidst eller ubevidst –  med en almindelig 37 timers arbejdsuge, som til tider kan forekomme os at være uendelig lang.

Hvor ærgerligt, at den kritiske journalist på DR Bornholm ikke var på arbejde netop dén dag, da kommunens redegørelse kom dumpende. For uhindret lykkedes det således Bornholms Regionskommune ved DR’s hjælp at forlede den danske befolkning til at tro, at Ingrid ikke er alene, men tværtimod er i omsorgsfulde hænder i det, der svarer til otte timer om dagen.

Men spørgsmålet er ikke, hvor mange mandetimer kommunen mener at bruge på denne borger, der er prisgivet andres hjælp.

Spørgsmålet er, hvor mange timer Ingrid er overladt til at være en hjælpeløs krop i en kørestol, hun ikke selv kan betjene? Og hvor mange timer Ingrids 12-13-årige søn er overladt til en mor, der er fanget i egen krop, og som ikke kan udfylde alle de dele af sin forældrerolle og sit forældreansvar, som kræver arme, ben og aktiv omsorg – uden andres hjælp.

De tilsyneladende mange timers hjælp til Ingrid kommer kommunen frem til ved at lægge 40 timers hjemmepleje (som dækker over, at der til de fleste opgaver vil være to ansatte samtidig) til de 17 timer om ugen, Ingrids personlige hjælp er blevet skåret ned til fra døgnhjælp.

Med personlig hjælp er der tale om den hjælp, som hjemmeplejen IKKE dækker, og som vedrører alle de "håndsrækninger”, Ingrid som lam har brug for – for at kunne være menneske, for at kunne være mor til en mindreårig søn eller for at være det, hun er, en yngre kvinde på omkring de 40 år med brug for at snakke med andre, følge med, komme ud blandt andre og have mulighed for bare et spinkelt socialt netværk.

Alle disse behov, der har med Ingrid at gøre alene, har hun måttet ofre som følge af nedskæringen. Ingrid kommer ikke længere ud eller deltager i arrangementer i den lokale Scleroseforening, sådan som hun tidligere gjorde.

Med de 40 timers hjemmepleje er der tale om et virvar af skiftende ansatte, der suser ind og ud af døren, og som vil være dobbelt bemandet ved de fleste af opgaverne. Det gælder, når Ingrid skal tages op eller lægges i seng morgen, middag og aften, og det gælder alle andre situationer, der kræver løft af den lamme kvinde. Det betyder, at disse 40 timer langt hen ad vejen kan divideres med 2.

Det vil altså sige, at Ingrid får praktisk pleje og hjælp til at dække sine rent fysiske behov og holde huset rent i ca. 20 timer om ugen. Det svarer – fordelt på 7 dage – til knap 3 timers daglig tilstedeværelse, hvor Ingrid ikke er alene.

Kun 2 gange om ugen, som kommunen enerådigt bestemmer tidspunkterne på, er der personlig støtte til ting, som ikke kun handler om at holde Ingrid i live, men som er af afgørende betydning for Ingrids livskvalitet og mulighed for at indgå i relationer til andre. Det gælder ikke mindst relationen til hendes søn. For Ingrids skyld, men så sandelig også for hendes søns skyld!

Også de timer, der tidligere var bevilget, når Ingrids 12-13-årige søn hver anden weekend var på samvær hos sin mor, er skåret drastisk ned, idet sønnen nu ifølge kommunen skulle være i stand til selv at klare det meste selv i hjemmet.

Igen tænker kommunen kun på sønnens overlevelse og ikke på hans og hans mors behov for hjælp og støtte til at bevare en tæt relation og for nødvendigheden af at beskytte ham som barn mod den overhængende fare, der er, for at han i en al for tidlig alder påtager sig et voksenansvar for sin syge mor. Men det bekymrer åbenbart ikke kommunen.

Det betyder alt i alt, at Ekstra Bladets udlægning er uhyggeligt tæt på virkeligheden, omend den sætter tingene på spidsen: Mange dage vil Ingrid være mutters alene på nær nogle få timer, hvor det alene vil være hendes rent fysiske behov (mad, medicin, toilette, hvile), der bliver 'ordnet' i en ruf.

Hvor menneskeligt afstumpet Ingrids sag end er, er den desværre ikke enestående. Ingrids sag er blot et enkelt eksempel på en kommune, som behandler mennesker med sclerose – eller andre mennesker med handicap – under al kritik med ’hjemmel’ i deres pressede økonomi.

Men denne praksis er ikke lovlig. Scleroseforeningens socialrådgivere er derfor gået i gang med at indsamle og løbende indsende aktuelle sager til socialministeren og Folketingets socialudvalg – med navn på de berørte borgere og på de ansvarlige kommuner.

Det er sager fra hele landet, hvor mennesker med sclerose har fået skåret dybt i hjælpen, selvom de som Ingrid i virkeligheden  fået brug for mere hjælp.

Derfor vil jeg til slut komme med denne opfordring: Del dine erfaringer og fortæl, hvis du bliver presset på retten til et værdigt liv på trods af nedsat funktionsevne, og ikke får respekteret den ret, du ifølge både efter FNs Handicapkonvention og den danske lovgivning har til at få den handicapkompensation, der er nødvendig for, at du kan have et tilpas indholdsrigt og alderssvarende liv, og for at du kan varetage ansvaret som forælder for dine børn

Bente Juul Röttig
Social- og handicappolitisk konsulent
Scleroseforeningen

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.