Gå til hovedindhold

Ingen ændringer i visitation til Montebello

22. juni 2010
Scleroseforeningen har modtaget flere henvendelser angående visitation til genoptræning på Montebello i Spanien.

Visitationen foregår på samme måde som altid. Der er sket en ændring i sekretariatet, som er flyttet til Frederikssunds Hospital, men selve visitationen sker på samme vis som tidligere. En læge, Ole Davidsen, modtager alle henvisninger fra hele landet fra alle de sygdomsgrupper, der kan søge ophold på Montebello.

Ole Davidsen modtager cirka 100 henvisninger om ugen, men kan kun sende 33 af sted. Derfor må der prioriteres, og de, der har størst behov, kommer af sted. Alle tilgodeses, men der tages hensyn til de patienter, der ikke tidligere har været på Montebello.

Visitationen sker altså uden hensyn til, hvor i landet man bor, og hvilken type af sclerose man har.

Montebello hører under Hovedstadens Sygehusfællesskab og ligger i Sydspanien. Montebello tilbyder intensiv genoptræning til patienter med forskellige lidelser, herunder sclerose. Man kan blive henvist til Montebello af en læge, hvis man har alvorligt behov for genoptræning.
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.