Gå til hovedindhold

Influenza A huserer stadig

17. januar 2011
Kort fortalt
Der er flere influenzastammer i omløb. Sæsoninfluenzaen – influenza B – er udbredt, men også influenza A rammer mange i disse dage. Vi genopfrisker de gode råd
Thumbnail

Ifølge sundhedsstyrelsen er der godt gang i influenzaen i Danmark. Der er flere influenzastammer, der hver især rammer nye personer dagligt.
Influenza A(H1N1), der var årsag til sidste års influenzapandemi, udgjorde også flere end 70 procent af de cirkulerende influenzastammer på den sydlige halvkugle, da de havde vinter tidligere på året. A(H1N1) er også i år hyppig årsag til influenza i Danmark i influenzasæsonen 2010/2011.
Erfaringer fra sidste års influenzapandemi viste, at influenza A(H1N1) ikke umiddelbart er mere sygdomsfremkaldende end traditionel vinterinfluenza, men at yngre personer (født efter 1957), er mere udsatte for alvorligere sygdom, hvis de smittes. Desuden er børn og gravide udsatte. Mennesker med kronisk sygdom er også i risikogruppen.

Bør du vaccineres?


Sundhedsstyrelsen anbefaler stadig som en tommelfingerregel, at alle de risikogrupper, der normalt vaccineres mod almindelig sæsoninfluenza, også vaccineres mod Influenza A. Og da mennesker med sclerose anbefales at blive vaccineret mod almindelig influenza, som forekommer hvert år, bør de også vaccineres mod Influenza A. Den almindelige vaccine mod influenza, som de fleste danskere ellers skal betale for, er gratis, hvis man har sclerose. Umiddelbart er der altså ingen tvivl om, at det anbefales mennesker med sclerose at få det lille stik. Den endelige beslutning tages dog altid i samråd med den praktiserende læge.

 
Læs mere


Årets influenzavaccine beskytter blandt andet mod A(H1N1) og opfylder WHO's anbefaling for den nordlige halvkugle for sæsonen 2010/2011.

Scleroseekspert Finn Sellebjerg, læge, Ph.D., på Neurologisk Afdeling, Rigshospitalet, har præciseret anbefalingen i et svar i Rådgivningspanelet på Scleroseforeningens hjemmside:
”Influenzavaccination mod almindelig influenza og mod den nye influenzatype (H1N1) anbefales til sklerosepatienter, der på grund af sclerosen må vurderes at have øget risiko for at udvikle, for eksempel, lungebetændelse i forbindelse med influenza. Det vil generelt kun gælde patienter, der har en ikke ubetydelig funktionsnedsættelse på grund af sygdommen.”

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.