Gå til hovedindhold

Indgreb mod CCSVI er relativt harmløst, men dansk læge tvivler på effekten

21. maj 2010
Kort fortalt
På Odense Universitetshospital mener neuroradiolog og overlæge Jørgen Nepper-Rasmussen, at der ikke er den store risiko ved et indgreb mod CCSVI. Men han tvivler på, at det holder særligt længe og kan heller ikke se, hvorfor det skulle have nogen effekt

Af Louise Wendt Jensen, journalist

På radiologisk afdeling på Odense Universitetshospital er de eksperter i at foretage vaskulære indgreb i hjernen, og i de blodårer, som løber mellem hjernen og resten af kroppen.
Det har man arbejdet med i over 15 år og her vurderer overlæge Jørgen Nepper-Rasmussen, at et indgreb mod CCSVI, som den italienske doktor Paolo Zamboni kalder den tilstand, man har, når de to store halsvener, der transporterer blod fra hjernen ned til hjertet er forsnævrede, er relativt harmløst at udføre.
”Intet indgreb er jo uden risiko, men der er forholdsvis lav risiko ved at gå ind og ballonudvide jugularis-venerne, som de hedder,” siger Jørgen Nepper-Rasmussen.
Et sådan indgreb vil blive foretaget ved at gå ind gennem lysken og lægge et kateter op i halsen, hvor ballonen så vil blive ført op og pustet op, så venen udvides.
Jørgen Nepper-Rasmussen forklarer også, at det ikke er noget problem at scanne for at se om jugularis-venerne er forsnævrede.
”Det er ikke nogen svær undersøgelse at lave. Der laves masser af den slags doppler-scanninger på arteriestenoser (forsnævrede arterier, som følge af åreforkalkning, red.) på halskarrene. Og det er samme princip at scanne venerne. Ved en dopplerundersøgelse ser man blodet, der løber gennem arterierne op til hovedet som rødt, og blodet der løber gennem venerne væk fra hjernen som blåt, så man kan tydeligt se, hvad det er man kigger på,” forklarer Jørgen Nepper-Rasmussen.
Han understreger dog også, at man normalt ikke kigger på venernes forsnævringer.
”Vi ser af og til hos patienter, at der kun er gennemstrømning på den ene side, men det er ikke noget, vi gør noget ved, for der er så mange andre veje blodet kan løbe væk fra hjernen. Man har mange vener, så blodet vil bare tage nogle af dem i stedet. Derfor betyder det ikke noget, hvis en af jugularisvenerne er forsnævret eller ligefrem helt lukket,” mener Jørgen Nepper-Rasmussen.
Derfor har han også svært ved at tro, at der skulle være en sammenhæng mellem CCSVI og sclerose.
”Zamboni skriver jo også selv, at han har svært ved at forklare det. Det, han har fremlagt om CCSVI, er kun teorier, som han ikke har nogen underbygning for.”

Vener er for slatne

Jørgen Nepper-Rasmussen tror desuden heller ikke på, at det holder ret længe, hvis man vælger at udvide venerne.
”Vener er sådan nogle underligt slatne kar. De er ikke stive og har en fast væg som en arterie for eksempel har. Så hvis man udvider dem, vil de bare klappe sammen igen. Hvis man kigger på sin egen hånd kan man for eksempel også se, at når det er varmt, så er venerne store, mens de bliver helt små, når det er koldt.”
Venerne er de blodkar, der fører iltfattigt blod fra vævet tilbage til hjertet, mens arterierne, der også kaldes pulsårer, er blodårer, der fører iltet blod fra hjertet til andre organer i kroppen. Venerne er langt blødere end arterierne, fordi blod, der løber tilbage til hjertet, ikke har samme høje tryk, som det der pumpes ud af hjertet.
Arterierne har man ballonudvidet i mange år på grund af åreforkalkning. I dag bruges der som regel stents i forbindelse med ballonudvidelsen, fordi man har erfaring for at ballonudvidelser ikke holder. Forsnævringen kommer simpelthen igen, hvis man ikke indsætter stents. En stent er et lille metalrør, som holder arterien åben, efter at den er blevet udvidet ved hjælp af ballonudvidelsen. Men der findes kun stents udviklet til arterier. Ikke til vener.
”De stents, man har, er ret stive og små. Hvis man vil lægge stent i en stor blød vene, skal man have en meget stor og meget blød stent at lægge i. Problemet med det vil være, at så stor en stent vil kunne forårsage ubehag. Man vil rent faktisk kunne mærke den på halsen, og samtidig vil der være risiko for, at den river sig løs og flyder med blodet mod hjertet. Det kan have fatale konsekvenser,” siger Jørgen Nepper-Rasmussen.

Mange har CCSVI

I modsætning til Zamboni, som i sin artikel har beskrevet, at han kun har fundet forsnævrede jugularisvener hos sclerosepatienter og ikke i sin kontrolgruppe, ser Jørgen Nepper-Rasmussen ikke så sjældent tilstanden i de patienter, han har med at gøre. Helt lukkede vener ser man ind i mellem hos patienter, der har været behandlet på intensivafdelinger, og hvor venen har været brugt til at give lægemidler, ernæring eller væske i. Når man har været inde og pille ved venen, er der større risiko for, at den lukker.
”Hos folk der har haft kateter i vena jugularis, vil jeg tro, at man finder tilstanden hos 10-15 procent, mens man nok vil finde den hos en-to procent af dem, der går rundt ude i byen,” mener Jørgen Nepper-Rasmussen, der dog understreger, at han ikke har noget videnskabeligt belæg for sine tal.
”De afhænger også lidt af hvor man sætter kriterierne for de her stenoser (forsnævringer, red.). Der kan både være tale om mindre forsnævringer og en total aflukning. Der er flere grader af tilstanden,” siger Jørgen Nepper-Rasmussen.
Han forstår godt sclerosepatienters interesse for at blive scannet for CCSVI og mener som sagt også, at scanningen sagtens kan laves, men han tror ikke det kan lade sig gøre, at få neurologer herhjemme til at henvise til den, fordi der endnu ikke er bevis for Zambonis teorier. Selv ville han heller ikke operere nogen for CCSVI, selvom han kan teknikken.
”Vi vil simpelthen ikke udsætte folk for et indgreb, når vi ikke tror på, at det hjælper.”

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.