Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Hvad er cannabis?
d. 18 juni 2014

Bliv klogere på cannabis og de forskellige former for cannabis

Cannabis bruges som massebetegnelse for de præparater, der fremstilles af hampplanter fra Cannabis-slægten. Der er forskellige varianter af planten, alt afhængig af hvor den gror, og hvordan den dyrkes, men der er kun tale om én art.

Cannabis indeholder over 60 såkaldte cannabinoider. Cannabinoider er kemikalier, der påvirker receptorer i hjernen, når de indtages. De to vigtigste og mest kendte er tetrahydrocannabinol (THC) og cannabidiol (CBD). THC er et såkaldt psykoaktivt stof, det vil sige et stof, der påvirker ens adfærd og væremåde. THC er det stof, der giver cannabis dets euforiserende effekt. CBD derimod er et ikke-psykoaktivt stof, som forsinker nedbrydelsen af THC i kroppen og modvirker THC’s ruseffekt. De forskellige varianter af cannabisplanten indeholder forskellige koncentrationer af de to stoffer, og i og med at der er tale om levende materiale, kan indholdet variere fra plante til plante. 

Forskellige former

Cannabis findes i flere former. De mest almindelige er:

  • Hash, som er harpiks fra hampplanten, der er blandet sammen med tørrede topskud og presset sammen til en mørk klump.
  • Pot eller marihuana, som er det amerikanske navn for pot, er kun tørrede topskud fra planten, som er smuldret eller hakket.
  • Skunk er rene topskud fra planten. Skunk laves af forædlet hamp med et særligt højt THC-indhold.

I russammenhæng anses pot/marihuana for at være den mildeste form for cannabis, derefter kommer hash og så skunk, som har den kraftigste effekt. Indholdet af THC kan dog variere noget, hvilket har betydning for effekten. Jo mere THC, jo stærkere rus.

Indtagelsesmåder

Der er flere måder, man kan indtage cannabis på:

  • Rygning er den mest almindelige form. En del af de kræftfremkaldende stoffer, der er i tobak, findes også i cannabis, og mange gange blandes cannabis med tobak, når det skal ryges. Derfor mener man, at det er endnu mere farligt at ryge cannabis end tobak. Også fordi man ofte har røgen i lungerne længere ved rygning af cannabis for at udnytte effekten maksimalt. Videnskabelige studier peger dog lidt i forskellige retninger, når det gælder at fastslå, hvor kræftfremkaldende det er at ryge plantematerialet. 
  • Cannabis kan også indtages ved hjælp af en såkaldt vaporisator, hvor cannabis opvarmes, og man så inhalerer dampen. Inhalation af damp fra stoffet har ikke samme lungeskadende effekt, som når man ryger det.
  • Man kan også lave te af cannabis, men da THC er fedtopløseligt, skal man gerne tilsætte for eksempel mælk for at få fuldt udbytte af stoffet. 
  • Cannabis kan også indtages gennem mad, for eksempel indbagt i kager.
  • Man kan også lave olie af cannabis. Der findes ingen standardiseret form. Olierne laves med forskellige opløsningsmidler og kan derfor have meget varierende farve og koncentration af cannabinoider. Oliernes indhold varierer, da det er forskelligt, hvad der kommer ud af planten, afhængigt af hvilket opløsningsmiddel man bruger.

Cannabis optages hurtigst i kroppen, når man ryger eller inhalerer stoffet. Her når cannabinoiderne som regel hjernen inden for et kvarter. Indtager man i stedet stoffet gennem munden, kan der gå mellem en halv og halvanden time, før effekten indtræffer. Og effekten er mere beskeden, fordi en del af stofferne nedbrydes i kroppen, inden effekten slår ind. 

Cannabis som medicin

Cannabisbaserede lægemidler – medicinsk cannabis – adskiller sig fra den cannabis, man kan købe illegalt på gaden. Cannabisprodukter man køber på gaden eller på nettet, er ikke underlagt nogen kontrol, og der er derfor ingen garanti for deres indhold og renhed. 

Lægemidlerne baseret på cannabis er derimod lovlige og lavet under kontrollerede og standardiserede forhold, og nogle af dem er godkendt på baggrund af uddybende kliniske undersøgelser. Lægemidlerne skal ordineres af en læge. Cannabisbaserede lægemidler kan være udvundet direkte af cannabisplanten eller være fremstillet syntetisk i et laboratorium. Lægemidlernes effekt afhænger af koncentrationen af THC og CBD. Jo mere CBD og jo mindre THC der er i, jo mindre påvirket bliver man af produktet. Bivirkningerne ved produkterne afhænger derfor også af, hvordan de er sammensat, men almindelige bivirkninger er, at man kan blive skæv, træt, ukoncentreret, glemsom og indimellem deprimeret. Generelt tåler patienter dog cannabis godt, når det bruges medicinsk, fordi en lav dosis som regel er nok til at give den ønskede lindring. Derfor forekommer bivirkninger ikke i særlig høj grad ved medicinsk brug af cannabis.

Cannabis’ effekt på sclerose

Cannabis kan for nogle sclerosepatienters vedkommende virke mod kramper, muskelstivhed, spasticitet og smerter og i det hele taget få kroppen til at slappe af. Data fra de kliniske forsøg, der er lavet med cannabis, er dog noget modstridende. Selvom patienterne selv rapporterer, at de får det bedre, kan det ikke altid ses ved de parametre, lægerne opsætter, og der er stor variation patienterne imellem. Dyreforsøg har vist, at cannabis kan lægge en dæmper på et overaktiveret immunsystem og dæmpe betændelsesreaktioner og desuden virker til at kunne beskytte nervevæv. Dette er dog endnu ikke påvist i mennesker. 

Kommentarer

Rolf Steen Dupont Hansen (tir, 13/05/2014 - 20:25)

Det er ret underordnet da cb1 og cb2 receptorene som cannabis binder til har samme effekt i alle dyr udviklet efter sækkedyret for millioner af år siden.

Man kan sammenligne det med insulin, det har samme funktion og virkemåde i alle dyr der benytter insulin til at justerer blodsukker. Måden insulin produktionen i dyrene bliver påvirket på kan dog være forskellig fra art til art.

Thomas Schwencke (søn, 22/06/2014 - 19:35)

Hvorfor gør det sammenhængen imellem cannabis og immunforsvaret underordnet ift. yderlig forskning? Og hvad har esoterisk viden om sækkedyr og insulin med noget at gøre? Hvem skriver du til? Hvis du virkelig ved noget, må du da vide nok til, at det ikke hjælper at forvirre folk - ellers skriv nogle henvisninger til dine påstande...

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy