Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Hurtig vurdering af Tysabri-behandling
d. 30 august 2007

Sundhedsstyrelsen har halveret observationstiden for de første behandlinger med Tysabri.

Sundhedsstyrelsen har halveret observationstiden for de første behandlinger med Tysabri.

 

Af Line S. Riis

 

Allerede om få måneder vil Sundhedsstyrelsen genoverveje behandlingen med sclerosemedicinen Tysabri i Danmark. Det skriver styrelsen i et brev til Scleroseforeningen efter et møde mellem de to parter.

 

Siden oktober 2006 har to af landets 14 scleroseklinikker haft mulighed for at tilbyde behandling med medicinen Tysabri til mennesker med sclerose. Tysabri har i forsøg vist sig at have dobbelt så god effekt på attakker som anden sclerosemedicin, og scleroseramte har derfor set frem til, at medicinen blev frigivet på det danske marked.

 

Efter som medicinen kun kan tilbydes på klinikkerne i København og i Århus, har det imidlertid skabt problemer for de scleroseramte medicinmodtagere. Flere, som bor langt fra de to byer, har pga. af sygdommen ikke kunnet overkomme at tage den lange rejse til behandlingsstedet. Det har Scleroseforeningen gjort opmærksom på under et møde med enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Lone de Neergaard.

 

Hun skriver nu i brev til direktør Peter Kauffeldt, at styrelsen i lyset af Scleroseforeningens henvendelse vil se på, hvordan det går med behandlingen med Tysabri efter allerede seks måneder mod oprindeligt efter et år.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy