Gå til hovedindhold

Hjælp andre med handicap med at komme på en glad tur

15. september 2014
Kort fortalt
I den nye Glad Tur app kan du dele viden om cafeer, hoteller, butikker og meget andets tilgængelighed
Thumbnail

Gladfonden har lanceret Glad Tur, som er en app og en hjemmeside, der anmelder tilgængelighed i hele landet. Glad Tur gør det muligt og lettere for mennesker med et handicap og deres pårørende at orientere sig om mulighederne for adgang til by- og kulturlivet. Man kan bruge Glad Tur til at orientere sig om tilgængeligheden ved spisesteder, idrætsaktiviteter, parker, hoteller, museer, butikker og meget mere. 

App’en indstilles til kun at fokusere på dine behov – som regel vil man jo primært have brug for at vide, om et sted har god tilgængelighed for fx blinde eller mennesker i kørestol.

Det er brugerne selv, der sørger for at anmelde steder på Glad Tur. Så jo flere, der bruger Glad Tur, jo nemmere bliver det for andre at orientere sig om forskellige steders tilgængelighed.

Foto: Kasper Rander

”Jo flere der bidrager, jo bedre bliver app’en og hjemmesiden. Man kan se Glad Tur som en måde at dele viden på, men den kræver, at man selv bidrager. App’en bliver kun så god, som de anmeldelser, der er på den,” forklarer Mia Falconer, projektleder på Glad Tur i Gladfonden.

Der ligger 19.000 butikker, cafeer osv. som allerede er oprettet på Glad Tur – de venter blot på, at du klikker ind og anmelder dem.

Kom i gang her www.gladtur.dk eller i din App Store…

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.