Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Heidi er 16 år – og blind på det ene øje
d. 8 oktober 2014

Heidi Østergaard ligner langt de fleste andre piger på hendes alder. Hun er en glad og smilende pige, som passer sin skole og har et fritidsjob ved siden af. Men hvad, man ikke kan se på hende, er, at hun er blind på det højre øje.

Af Camilla Mulvad Svensson
 
”Jeg vågnede op en morgen i 2011, og kunne ikke se ud af mit øje. Det var virkelig underligt, men jeg troede bare, at mit øje var lukket, og at det det var øjenbetændelse,” husker Heidi tilbage på den morgen.
 
Heidi havde i en lang periode lidt af regelmæssige øjenbetændelser, og det var derfor, hun troede, at det bare var kommet tilbage. Men da hun kiggede sig i spejlet, kunne hun med det andet øje se, at begge øjne var åbne.
 
Hendes forældre havde svært ved at tro, at hun ikke kunne se, når begge øjne var åbne. Men da Heidi holdt en hånd for det raske venstre øje, og hendes far nærmest kunne prikke hende i det højre øje, uden at hun opdagede det, forstod de alvoren i situationen.

”Jeg skulle lære at se igen”

Heidi blev indlagt og lå på sygehuset i en uge, hvor hun gennemgik forskellige undersøgelser. Til sidst viste en MR-scanning, at hun havde sclerose. Diagnosen kom som et chok for Heidi, der ikke rigtig kendte noget til sygdommen. Men det værste var at skulle lære at se igen.
 
”Når jeg skulle over en vej, skulle og skal jeg stadig bevæge mit hoved helt fra side til side for at være sikker på, at der ikke kommer nogen biler. Og det var ret svært at komme tilbage til idræt i skolen, for nu havde jeg jo en stor blind vinkel,” fortæller Heidi.
 
Med så stort et funktionstab er Heidi også bange for, at der kommer flere med alderen. Men samtidig håber og tror hun, at det er noget, der ikke kommer til at ske. 

Stadig den samme

Det falder Heidi naturligt at være åben omkring sin sygdom, og da hun fik diagnosen, stillede hun sig op foran sin klasse og fortalte, hvad der var sket. 
 
Det hjalp hende også, at hendes forældre var meget støttende og sørgede for, at hun ikke lod sig overvælde for meget af, at hun nu har en kronisk sygdom. 
 
”Men det er også bare vigtigt for mig, at sygdommen ikke går ind og ændrer på, hvem jeg er. Jeg er stadig den samme Heidi, som jeg var før, nu har jeg bare sclerosen med oveni,” siger Heidi.

Det er svært med medicin

Heidis medicin har gjort, at hun ikke har haft flere attakker, så i hverdagen mærker Heidi ikke noget til sclerosen. Til gengæld fylder sygdommen, når hun skal stikke sig for at få sin medicin.
 
”Jeg vil selv stikke mig, men jeg har ikke nemt ved det. I starten gik der næsten en time hver gang, før jeg kunne. I dag går der slet ikke så lang tid, men jeg har stadig ikke gjort det, når jeg er alene. Mine forældre eller min storebror sidder altid med mig i stuen, når jeg gør det,” fortæller Heidi.
 
Sclerosen har også haft indvirkning på Heidis fremtidsplaner. Hun ville gerne have været soldat i militæret, men efter diagnosen måtte hun droppe de planer.
 
”Jeg har besluttet mig for at få en uddannelse til sygeplejerske. Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil specialisere mig i endnu, men det kunne måske godt være folk med sclerose. Indenfor det fag synes jeg ikke, det virker til at være et problem, at jeg er blind på det ene øje,” slutter Heidi.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy