Gå til hovedindhold

Har tarmbakterier betydning for sclerose?

20. februar 2014
Kort fortalt
Er vores tarmindhold en af de brikker, der mangler for at forstå det store sclerosepuslespil? Det har en gruppe danske forskere bestemt sig for at kigge nærmere på. Nydiagnosticerede patienter søges til forsøget
Der er mere end 100 billioner bakterier i vores tyktarm. I alt godt og vel halvandet kilo. Faktisk har vi ti gange så mange bakterieceller i kroppen som antal af menneskeceller. Til sammen har bakterierne mere end fem millioner gener. Tarmen er altså et helt selvstændigt komplekst sammensat organ, og flere og flere undersøgelser viser, at sammensætningen af vores tarmflora har stor betydning for vores sundhed og sygdomsudvikling. Man har set, at tarmindholdet er vigtigt for eksempelvis udviklingen af fedme, diabetes, åreforkalkning og visse typer af kræft, og der er flere og flere beviser på, at tarmfloraen kommunikerer med vores nervesystem, og dermed kan påvirke vores hjerne.Derfor har en gruppe danske forskere nu sat sig for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem sclerose og sammensætningen af tarmbakterier.”Vi har både gode og dårlige bakterier i vores tarme, og hvis der er en ubalance mellem dem, så kan det være, at det er med til at fejlprogrammere vores immunsystem,” siger Annette Oturai, overlæge og forskningslektor fra Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet. Hun og hendes kollega scleroseprofessor Per Soelberg Sørensen arbejder sammen med professor Oluf Borbye Pedersen og forskningslektor Henrik Vestergaard fra Novo Nordisk Foundation Center for Metabolic Research (NNF CBMR) på Københavns Universitet om projektet.

Kinesisk databehandling

Oluf Borbye Pedersen og hans forskningsgrupper har allerede påvist sammenhæng mellem type 2 diabetes og tarmbakteriegener ved at lave en kortlægning af alle gener i tarmen. Et arbejde der for ti år siden ville have været umuligt, fordi mange af tarmbakterierne lever anaerobt, det vil sige uden at få ilt. Derfor er det ikke muligt at dyrke dem i et laboratorium. Men via et stort samarbejde med det kinesiske Beijing Genomics Institute (BGI) en af verdens førende organisationer indenfor aflæsningen af gener, har det været muligt at kortlægge de mange bakteriegener, der findes i menneskets tyktarm, fordi instituttet, der har eksisteret siden 2008, er i besiddelse af den nødvendige teknologi og kan behandle de enorme datamængder, der er grundlaget for en sådan kortlægning.Oluf Borbye Pedersen arbejder tæt sammen med BGI, og derigennem vil de danske forskere nu undersøge, om der er forskel på 200 sclerosepatienters og 300 raske kontrollers tarmflora.”I praksis kommer patienterne ind til mig, hvor vi gennemgår deres sygehistorie, foretager en neurologisk undersøgelse, og de udfylder kost- og livsstilsskemaer. Derefter får de instruktion i, hvordan de opsamler en afføringsprøve derhjemme. På samme som hvis man skulle aflevere en afføringsprøve hos sin egen læge. Næste gang de kommer, har de så prøven med. De afgiver desuden en spytprøve og en urinprøve, bliver målt og vejet, får taget blodprøver og fortæller, hvad de har spist det sidste døgn. Derefter bliver deres afføringsprøve analyseret,” forklarer Annette Oturai.Dermed får forskerne et øjebliksbillede af patienternes tarmflora, som så kan sammenlignes med de raske kontrollers tarmflora, som Oluf Borbye Pedersen allerede har indsamlet data på.”Det vil vise os, om sclerosepatienterne har en anden sammensætning af tarmfloraen end raske, og hvor den adskiller sig. Om det så er tarmfloraen, der har været med til at give patienterne sclerose, eller om tarmfloraen er anderledes, fordi de har sclerose, det kan vi ikke sige, men det kan vi gå videre med bagefter,” siger Annette Oturai.

En manglende brik?

Sammensætningen af vores tarmflora afhænger af mange ting. Dels genetik. Vores tarmflora ligner altså til en vis grad vores forældres. Men miljøpåvirkninger spiller også ind. For eksempel ved man, at det har betydning, om man er født ved kejsersnit eller naturligt. Ved kejsersnit får man nemlig ikke tarmbakterier fra sin mor på samme måde som, hvis man kommer ud gennem den naturlige fødselskanal. Det har også betydning, om man har spist meget penicillin, fordi antibiotika slår mange tarmbakterier ihjel. Og i det hele taget har vores kost betydning for tarmfloraen.”Man snakker om, at vi har en hjerne-tarm akse, så tarmindholdet kan påvirke hjernen og omvendt. Hvis bakteriesammensætningen i tarmen er usund, kan den for eksempel direkte påvirke immunsystemet ugunstigt, så signalmolekyler fra tarmen kommer ud i blodbanen, og derfra når hjernen,” siger Annette Oturai. Dermed kan tarmbakterier være en vigtig brik i sclerosepuslespillet. Nemlig brikken der forbinder immunsystemets funktion med miljøpåvirkninger.”Risikoen for at få sclerose handler jo om gener og miljøfaktorer og interaktionen mellem de to ting. At kigge på tarmindholdet er en helt ny måde at undersøge den forbindelse på, og jeg ser rigtigt mange spændende perspektiver i det her. Specielt fordi man har fundet en sammenhæng ved andre sygdomme,” siger Annette Oturai.For de fleste af os er det også relativt indlysende, at der må være en sammenhæng mellem det vi propper i munden, og vores helbredstilstand.”I nyere tid har vores kost jo forandret sig en del, og vi har i mange år haft et relativt højt forbrug af antibiotika. Så det giver god mening at lede efter nogle svar på udviklingen og forværringen af sygdommen i tyktarmen,” siger Annette Oturai, der regner med at være færdige med at tage prøver fra alle patienter omkring sommer i år. Derefter vil der gå en rum tid, inden de endelige resultater kan kommunikeres. Blandt andet fordi dataundersøgelserne er så omfattende. 

Ubehandlede patienter søges til tarmbakterieforsøget:

Der skal bruges i alt 200 sclerosepatienter med attakvis sclerose til tarmbakterieforsøget. Heraf skal 50 være ubehandlede patienter. Det vil sige, man ikke må være i sclerose forebyggende behandling med for eksempel Avonex, Copaxone, Gilenya eller Tysabri. Så der er tale om relativt nydiagnosticerede. Den slags patienter søges nu til forsøget. Som beskrevet i artiklen kræver deltagelse i forsøget to besøg på Rigshospitalet af cirka en times og to en halv times varighed. Af hensyn til journalarbejdet skal du være tilknyttet en neurologisk afdeling/scleroseklinik i Region Hovedstaden. Du skal i øvrigt være rask, vægtstabil og ikke gravid. Og så skal du være etnisk dansk for at kunne matche kontrolgruppen.Din deltagelse bliver anonymiseret. Du får ikke individuel feedback, men informationer om de samlede resultater af undersøgelsen vil blive formidlet i forbindelse med, at resultaterne bliver offentliggjort.Har du lyst til at deltage, skal du kontakte projektsygeplejerskerne på Rigshospitalets scleroseklinik på telefon: 35 45 46 91, 35 45 22 80, 35 45 27 34 eller 35 45 22 84.Alternativt kan du skrive et brev direkte til Annette Oturai på adressen: Dansk Multipel Sclerose Center, neurologisk afdeling afsnit 2082, Rigshospitalet, 2100 København. 
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.