Gå til hovedindhold

Handicappede får stjålet parkeringskort

10. november 2011
Kort fortalt
Hundredvis af handicappede har de seneste måneder oplevet indbrud i deres bil. De blå skilte, der giver tilladelse til at parkere på handicappladserne er nemlig i høj kurs. Også blandt ikke-handicappede.

Det erfarede Henriette de Wolff, der har sclerose og er afhængig af både bil og handicapparkering. I sidste uge havde hun indbrud i sin bil. Tyven gik målrettet efter handicapparkeringstilladelsen og lod alle andre værdier i bilen ligge.

TV2 News sætter i dag fokus på det stigende problem. Dagen igennem bringer kanalen interviews med Henriette de Wolff og har forskellige gæster i studiet. I morges medvirkede blandt andre administrationschef Jesper Boesen fra Danske Handicaporganisationer, der udsteder parkeringstilladelserne. ”En ny grad af kynisme”, kaldte Jesper Boesen det nye fænomen, der især berører de større byer, hvor parkeringsforholdende er trængte.

Også Scleroseforeningens ledende socialrådgiver Bente Röttig bidrog med en kommentar til den forargelige tendens og slog til lyd for ”en ny medborgerlig anstændighed”.

Læs artiklerne på TV2/Nyhedernes hjemmeside

Handicappede får stjålet parkeringskort

Svært at kontrollere handicapparkering

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.