Gå til hovedindhold

Halvdelen af alle med sclerose ­bruger alternativ behandling

10. juli 2017
Kort fortalt

Men hvorfor gør de det, når det ikke er bevist, at det virker? Det har vi spurgt ph.d. og chef for sundhedspolitik i Scleroseforeningen Lasse Skovgaard om.

Thumbnail

Hvis man vil måle, hvor højt et tordenskrald er, kommer man ikke langt med en lineal. For at forstå komplementær og alternativ behandling i sammenhæng med sclerose skal man give slip på nogle af de lidt firkantede dogmer, der styrer den videnskabelige verden. Sådan siger Lasse Skovgaard, chef for sundhedspolitik og dokumentation i Scleroseforeningen.
Og for at blive klogere på alternativ behandling i sammenhæng med sclerose er det oplagt at tale med netop Lasse Skovgaard, der er en af landets førende eksperter, når det kommer til viden om alternativ behandling.
I 2014 afsluttede han sin ph.d., som var en kortlægning af brug af alternativ behandling blandt mennesker med sclerose i de nordiske lande. Og inden den var han tovholder på Projekt Behandlerteam, som var Scleroseforeningens storstilede projekt, hvor 10 konventionelle og alternative behandlere forskede i, hvordan de bedst kunne supplere hinanden.

Det er både-og. Ikke enten-eller

Resultaterne af begge studier leverer nøglen til at forstå, hvorfor alternativ behandling er så udbredt, når det kommer til sclerose. Konklusionerne er mere både-og end enten-eller.
»En af de centrale hovedkonklusioner i Projekt Behandlerteam var netop, at mange af de behandlinger, mennesker med sclerose bruger, er igangsættende eller procesorienterede. Deltagerne oplevede, at kombinationen af behandlinger satte en kædereaktion i gang. Alle 10 behandlere i projektet enedes om en model, som beskriver, at det bedste resultat opnås ved, at forskellige behandlinger i fællesskab sætter de rigtige ting i gang for patienten.«
Og de forskellige behandlinger kan sagtens være konventionelle og alternative sammen. Hele ideen med Projekt Behandlerteam, forklarer Lasse Skov­gaard, var ikke mindst at skabe et brobygningsprojekt. Ideen var »hvad kan de to verdener bidrage med til hinanden«.

Alternativ som forebyggelse

Den efterfølgende ph.d. »Nordisk kortlægning« viste, at halvdelen af alle med sclerose bruger alternative behandlingsformer, og den viste også, at langt størstedelen af dem, der bruger alternativer, kombinerer det med etableret behandling.
»Og de mest populære – det er en anden af forskningsprojektets konklusioner – viste sig at være de former, der kan integreres i hverdagen. Kost, yoga, urtemedicin, kosttilskud, meditation og så videre. Alt det, du selv kan gøre til en del af din hverdag,« siger Lasse Skov­gaard, der frembringer en tredje central konklusion:
»Mange brugte alternativ behandling til at styrke hele organismen, faktisk mere som en forebyggende behandling end som symptombehandling.«

Evidenshierarkiet

Men hvorfor tester man ikke bare, om behandlingsformerne virker – og det, der virker, kalder vi så ikke længere »alternativ«?
»I et videnskabsteoretisk perspektiv vil man indvende, at det hele handler om metode, om hvilket spørgsmål man stiller, eller hvad man vil undersøge. Som det er i dag, har vi et hierarki for, hvilke studier der rigtigt ’tæller’. Det er i høj grad lægeverdenen, der dyrker hierarkiet, hvor randomiserede, placebokontrollerede studier (RCT = randomised, controlled trials) ligger øverst. Længere nede i hierarkiet ligger for eksempel registerforskning og kohortestudier (undersøgelser af en kohorte, dvs. en veldefineret gruppe personer, som følges for at afsløre opståen af fx en bestemt sygdom, red.), og nederst ligger spørgeskemaer og casebårne studier,« siger Lasse Skovgaard og forklarer, at lægeverdenen ofte udelukkende anerkender RCT, men hvis man for eksempel vil undersøge effekten af behandlingsformer, hvor motivation, egenindsats eller tro indgår som vigtige elementer, så er RCT ikke det oplagte. Men som vores verden ser ud i dag, er det RCT, der er vejen til »godkendelse«.
»Der ligger en konflikt i, at den type forskning, der anerkendes, ikke passer til alle produkter. Den forskning, der anerkendes, er skræddersyet til at afdække, om en given pille virker bedre end placebo, men der er en lang række alternative og konventionelle behandlinger, hvor RCT ikke er en velegnet metode,« siger Lasse Skovgaard.

Fremtiden er integreret medicin

Selv er han fortaler for det, der hedder integreret medicin. Det er en strømning, der er udbredt i blandt andet Australien og USA. Det er en slags udvidet lægevidenskab, der integrerer de bedst dokumenterede alternativer, såsom vitaminer, kost, yoga og akupunktur. Lasse Skovgaard er ikke meget for det lidt fortærskede ord »holistisk«, men vil hellere bruge betegnelsen »en udvidet lægevidenskab, der ser tingene mere samlet«, og så kalder han det i øvrigt et drømmescenarie: En lægevidenskab, der ser ud over firkantede dogmer og er mere helhedsorienteret og har et større fokus på forebyggelse.
»Der har altid været et alternativ til det etablerede, og der har altid været folkemedicin. Jeg vil tro, at adskillige elementer, der i dag betragtes som alternative, om 20-30 år vil være en del af det etablerede behandlingssystem. Det kunne for eksempel være et ændret syn på de energibaner, som mange alternative behandlingsformer arbejder med, men som den etablerede lægevidenskab for tiden afviser,« siger Lasse Skovgaard. 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.