Gå til hovedindhold

Halloween på Ocean of Hope

12. november 2014
Kort fortalt
Kaj Westphal og resten af besætningen har netop holdt halloween i New York, og nu er kursen sat mod Atlantic City
Thumbnail

 Kaj og resten af besætningen på Ocean of Hope har nydt godt af høj solskin og gode vinde, når de i sidste uge sejlede fra havn til havn i og omkring storbyen New York.

”Vi sejlede blandt andet rundt om Long Island, og det er utroligt, så meget det minder om det sydfynske øhav hjemme i Danmark,” fortæller Kaj fra båden.

Han fortæller også, at pladsen er lidt trang på båden.

”Lige nu har vi kun ét toilet der virker, så det er tit kø, og vi deler kahyt med to-tre andre, så privatliv er der heller ikke meget af. Men det går, og vi hygger os rigtig meget med alle de mange opgaver, som er her på båden.”

Da besætningen ramte New Jersey i sidste uge, blev båden pyntet op til halloween, og hele besætningen blev inviteret i byen på Manhattan af en af de amerikanske besætningsmedlemmers far.

Lige nu er besætningen på vej mod Atlantic City.

”Nu skal vi for første gang prøve at sejle om natten, og det bliver en meget stor udfordring for os alle sammen. Men vi glæder os og er meget spændte,” siger Kaj om det kommende eventyr.

I de kommende uger vil vi følge Kaj Westphals oplevelser ombord på Ocean of Hope.

Følg også Kaj og besætningen på www.sailing-sclerosis.com

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.