Gå til hovedindhold

Graviditet påvirkes ikke af sclerose

10. august 2011
Kort fortalt
Nyt studie viser, at scleroseramte kvinder har normale graviditeter, fødsler og babyer

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Det er et canadisk forskerhold fra Vancouver i British Columbia, der har sammenlignet 432 sclerosepatienters graviditeter og fødsler med næsten 3.000 raske kvinders. Alle kvinderne har født mellem 1998 og 2009.

Samme fødsel og vægt
Forskerne, der har publiceret deres resultater i juninummeret af Annals of Neurology, fandt, at der ikke var signifikant forskel på hverken fødselstidspunkt eller vægten af de babyer, der blev født af kvinder med sclerose, sammenlignet med de andre. Fordelingen mellem almindelig fødsel og kejsersnit var også ens.

Yderligere studier er nødvendige
Mødre med sclerose, der havde fremskredne handicap, havde dog en meget lille forhøjet risiko for komplikationer i forbindelse med fødslen, men det var ikke det man i videnskabeligt sprog kalder en signifikant forskel. Det vil sige, at der er brug for yderligere studier for at bestemme, om mødre med sclerose med fremskredne handicap skal overvåges mere end andre under graviditeten.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.