Gå til hovedindhold

To golfarrangementer til fordel for sclerose

23. juli 2014
Kort fortalt
Både Køge Golf Klub og Haderslev Golfklub lægger lørdag den 2. august bane til velgørenhedsmatcher, hvor initiativtagerne samler penge ind til Scleroseforeningen

Kim håber på at runde 15.000 kr.

Forpagteren af Haderslevs Golfrestaurant, Kim Koch, er initivtager til et golfevent, hvor deltagergebyret ubeskåret går til Scleroseforeningen. Kim Koch og Pro-Shop har yderligere sponsoreret præmier til eventet på ca. 7.000 kr. og ser frem til en dag, hvor der forhåbentligt kommer endnu flere penge i kassen til Scleroseforeningen.

"Der kan max deltage 108 personer, så nu må vi se, men jeg håber da på, at vi kunne samle 15.000 kr. ind på selve dagen," siger Kim Koch.

Foruden overskuddet fra det nært forestående golfmatch har Kim gennem hele året samlet restaurantens drikkepenge, som også vil gå til Scleroseforeningen.

Kenneth samler penge ind til forskning i scleroseInititiativtageren til det andet golfevent, Kenneth Fischer, tog for fire år siden initiativ til en årlig golfmatch i Køge, hvor deltagergebyret går ubeskåret til velgørende formål. Det er skiftevis Kræftens Bekæmpelse og Scleroseforeningen, som modtager deltagergebyret for golfmatchene. I år er det Scleroseforeningen, som Kenneth Fischer, der selv har sclerose, samler penge ind til. Og pengene går til forskning i sclerose. "Vi ved, at forskning er dyrt, og koster meget mere end de penge, vi som samfund kan stille til rådighed. Derfor er frivillige bidrag nødvendige," siger Kim. Han har altid været aktiv sportsmand siden sine unge dage og dyrker flere former for kampsport. Da han fik diagnosen sclerose, besluttede han, at det ikke var sygdommen, der skulle styre hans liv. "Der findes to former sclerose, og min er heldigvis den lette. Men ikke desto mindre er det jo en sygdom, der på mange måder påvirker mit liv, og også kræver, at man tænker over, hvad det er for ting, man ikke kan mere, og hvordan man lægger sin livsstil om. Men jeg har besluttet, at jeg vil tage kampen op mod den sygdom, der nu har ramt mig," siger Kenneth Fischer. I Scleroseforeningen er der stor glæde over de flere og flere private initiativer, som f.eks. dem fra Kim Koch og Kenneth Fischer. For yderligere informationer om eventet i Køge Golf Klub, kontakt Kenneth Fischer på telefon: 27570714 eller no8.roskilde@gmail.comFor nærmere oplysninger om eventet i Haderslev Golfklub, kontakt Kim Koch på 74535201 eller info@golfrestaurant.dk 
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.