Gå til hovedindhold

Gode råd og hjælp til de offentlige digitale løsninger

29. oktober 2015
Kort fortalt
Vi videregiver her gode råd til digital post, som vi har modtaget fra Digitaliserignsstyrelsen.
Thumbnail

En stor del af vores kontakt med det offentlige er nu på nettet. Det betyder, at vi skal
melde flytning over nettet, bestille nyt sundhedskort og læse posten fra det offentlige
digitalt, med mindre man er blevet fritaget fra Digital Post.
Det betyder også, at der kan være behov for information og hjælp. Derfor er det rart at
vide, hvad mulighederne er, hvis man skal hjælpe som pårørende, eller hvis ens livsvilkår
ændres, og man mister sin digitale førlighed. Det kan fx være på grund af sygdom.

5 gode råd til den digitale kommunikation med det offentlige:

1. Husk at få automatisk besked, når der er ny Digital Post

Du kan få besked, når der er ny Digital Post til dig. Det gør du, når du logger ind
for at læse din digitale post på borger.dk eller e-boks.dk. Her oplyser du dit
mobilnummer og din e-mail.

2. Du kan give andre læseadgang

Du kan give andre lov til at læse din digitale post ved at give dem læseadgang.
Det kan fx være et familiemedlem eller andre, du har tillid til. Det kan også bare
være for en periode.

3. Du kan blive fritaget for Digital Post

Hvis du ikke har mulighed for at kommunikere digitalt med det offentlige og
åbne din post, kan du blive fritaget fra Digital Post. Det gør du ved at møde op i
din kommunes borgerservice. Hvis du ikke selv kan møde op, kan du få en
anden til at fritage dig via en fuldmagtsblanket på borger.dk.

Læs mere via linket: https://www.borger.dk/Sider/Post.aspx

4. Få hjælp lokalt – i din kommune eller på dit lokale bibliotek

Har du spørgsmål eller behov for hjælp til at kommunikere digitalt med det
offentlige, kan du altid kontakte dit lokale bibliotek eller kommunens
borgerservice. Du kan også få hjælp til at bruge internettet hos
ældreorganisationer og oplysningsforbundene.
Læs mere om, hvor du kan få hjælp til it og offentlig digital kommunikation her

5. Du kan få hjælp til at bruge borger.dk

Du kan få hjælp til at bruge borger.dk ved at ringe på telefonnummer 70 10 18
81.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.