Gå til hovedindhold

Gå med for vores gode sag

19. april 2013
Kort fortalt
Sidste frist for tilmelding til Ladywalk er mandag d. 29. april

Det er ved at være tid til forårsklassikeren Ladywalk, der i år foregår mandag d. 27. maj ti steder i hele landet.

Tilmeldingsfristen for deltagelse er d. 29. april, og tilmelding foregår på www.ladywalk.dk

Hvis du samler et hold på 11 eller flere, og holdet ønsker at gå med Scleroseforeningens logo på ryggen, kan I kontakte projektleder Irene Koch Pedersen på 36130130 eller ipe@scleroseforeningen.dk – og oplyse holdkaptajnens navn, holdnummer, startsted og antal deltagere på holdet. Sidste dag for denne mulighed er 25. april. Husk at tilmelde holdet på www.ladywalk.dk først.

Stor betydning for Scleroseforeningen

Ladywalk er Danmarks største endagsevent og er et walk for kvinder, der går to ruter på 7 og 12 kilometer og støtter forskning i sygdomsramte kvinder.

I 2013 modtager Scleroseforeningen og Endometriose Foreningen støtte.

Sidste år deltog næsten 40.000 kvinder, og Scleroseforeningen modtog efterfølgende 250.000 kroner til forskning.

”Ladywalk betyder meget for vores forening, da det er en god mulighed for synliggørelse overfor en meget stor gruppe kvinder. Samtidig er vi rigtigt glade for den økonomiske støtte fra Ladywalk, der går ubeskåret til forskning i sclerose,” siger projektleder i Scleroseforeningen, Irene Koch Pedersen.

Ladywalk samarbejder i år med Ugebladet Søndag, der tilbyder et gratis træningsprogram, så alle kan være i topform til de to ruter på 7 og 12 kilometer.

Klik her og find træningsprogrammet

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.