Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Frivillig i 43 år
d. 13 marts 2012

Portræt: Jutta Hansen på 85 år har lavet frivilligt arbejde siden 60erne og er stadig aktiv frivillig i Scleroseforeningen. Gennem tidens løb har hun rørt mange hjerter med sclerose og hjulpet dem med det hun kunne

Af Kitt Kragelund


Det dufter af nybagte boller og hjemmebagt kringle med et strejf af frisk appelsin. Formiddagsbordet står veldækket i stuen. Det er porcelænet med årets forskellige finurligheder, der er fundet frem. Kaffeduften spreder sig i stuen på anden sal i Odense. Jutta drikker af februar med vintergækkerne og sølvkanten. På bordet står der en vase med gule tulipaner, der giver rummet en forårsfriskhed.

- Det startede i 69, hvor jeg kom til Odense og blev oversygeplejerske på neurologisk afdeling. Da startede jeg med frivilligt arbejde i Scleroseforeningen, fortæller Jutta, mens hun skærer ost til den lune bolle.
Jutta har lige siden lagt et stort stykke frivilligt arbejde i foreningen, for hun vil gerne hjælpe andre med dét, hun har mulighed for at hjælpe med.

Med gennem udviklingen

Selvom hun har rundet 85 år, er hun stadig aktiv i den selvhjælpsgruppe, hun etablerede for mennesker med sclerose, og hun er også stadig med i bestyrelsen i Viggo Sørensens Fond for mennesker med sclerose på Fyn. Tidligere har hun også haft mange andre poster. Hun siger:

- Det var jo lægerne der startede Scleroseforeningen op, og dengang kom jeg i hovedbestyrelsen i kraft af, at jeg var sygeplejerske. Derefter kom jeg også i amtsbestyrelsen for det daværende Fyns amt. Men foreningen var jo meget anderledes end i dag – vi mødtes jo bare i en dagligstue hos en hjemmesygeplejerske i Ringe.

Jutta føler, at tiderne i foreningen har ændret sig men kun til det bedre. Gennem den tekniske udvikling håber hun, at man kan nå ud til flere mennesker med sclerose og hjælpe dem derigennem. Juttas gæstfrihed har dog ikke forandret sig.

- Jeg tilbyder at vi holder årsmødet i Viggo Sørensens Fond her, for så kan jeg jo servere kaffen. Og kringlen er hurtig at lave. Der er ingen grund til at bruge foreningens penge på hverken at leje lokaler eller at få kagen bragt, smiler Jutta.

De lune boller har den helt rette bløde og luftige konsistens og smager af erfaring. Jutta hælder løbende varm kaffe i kopperne, så ingen mangler noget, for kaffe skal der jo til.

Uvidenhed gjorde indtryk

I Juttas lejlighed er der spor af Scleroseforeningen. Hun har fået en glasskål af lokalafdelingen med foreningens logo, og hun har en indrammet plakat hængende, som hun var med til at sælge for foreningen. Men Jutta føler også foreningens arbejde indeni.

- Det koster ikke mig noget at hjælpe andre. Det kræver så lidt af mig, men giver mig så meget igen. Det er dejligt, at vide man har kunnet hjælpe. Det betyder rigtig meget for mig, fortæller Jutta.

Hun fik kendskab til sclerose gennem arbejdet som sygeplejerske, og netop den gruppe patienter havde brug for hjælp. Man vidste ikke meget om sygdommen dengang, og lægerne var meget forsigtige med at fortælle om den. Da man ikke kunne scanne kroppen, blev det ofte en formodning, der medførte stor usikkerhed hos patienterne, husker Jutta.

- Det har altid været mig meget pålæggende at huske patienterne på, at livet går videre og at se det positive i tingene omkring én. At man kan få et godt liv på trods af en svær sygdom, siger Jutta om hendes arbejde som sygeplejerske.

Hendes rolle som frivillig startede med, at hun oplyste patienterne om sclerosesygdommen og henviste til Scleroseforeningens støtte og virke. Ofte var det efter arbejdstid på sygehusets stuer, men Jutta tog også ud i hjemmene eller talte med mennesker i telefonen, hvis de havde brug for støtte, vejledning eller rådgivning. Lægerne ringede efter Jutta, hvis de følte en patient havde brug for én at tale med om sygdommen eller til at hjælpe hele familien med forståelsen af diagnosen af dens mulige konsekvenser.

Still going strong

Det frivillige arbejde har fyldt meget i Juttas liv men ikke for meget.

- Selvfølgelig har det taget meget tid med møder og den slags, men det gør slet ingenting. Alle der laver frivilligt arbejde får mindst lige så meget igen, som man giver. Mange af mine venner var sygeplejersker og havde stor forståelse for det frivillige. Jeg har fået rigtig mange venner gennem mit arbejde med Scleroseforeningen, og der har altid været forståelse fra min omgangskreds, fortæller Jutta mens hun byder fadet med kringle.

De seneste år har Jutta droslet lidt ned på det frivillige arbejde og sidder nu kun i en selvhjælpsgruppe og i Viggo Sørensens Fond. Dét håber hun dog at kunne blive ved med længe endnu.

- Jeg vil blive ved med at lave frivilligt arbejde, så længe der er nogle, der kan bruge mig, smiler Jutta.

Ikke en engel

Kringlen er spist, og kaffen er drukket. Mens der ryddes af bordet i stuen, fortæller Jutta, at hun ikke har gjort mere end så mange andre.

- Du skal ikke skrive, at jeg er en engel, for det er jeg bestemt ikke. Jeg har ikke gjort mere, end så mange andre har gjort, eller som så mange andre forhåbentligt kommer til at gøre, håber Jutta og fortsætter

- Den personlige kontakt med mennesker, tror jeg, er meget vigtig for mennesker i en svær situation. Jeg håber mange vil lave frivilligt arbejde i fremtiden, for der er mange, der har brug for den hjælp, man kan give gennem frivilligt arbejde.

Jutta Hansen på 85 er ikke nogen engel, men man kan synes det er tæt på, når man forlader besøget.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy